Disponent søges til Blue Water Shippings kontor i Hirtshals

Blue Water Shipping har brug for en disponent med flair for god service og sans for godt købmandskab. Hvis du brænder for at levere de bedste løsninger som en del af et stærkt team, så vil du passe perfekt ind på kontoret i Hirtshals.

293

Du bliver hos Blue Water Shipping i Hirtshals en del af en organisation, som konstant udvikler sig. Vi samarbejder tæt, har store ambitioner, elsker udfordringer og skaber gode resultater sammen. Alt imens vi sætter de optimale rammer for din personlige og faglige udvikling.

Du bliver en del af vores Norge-team

Dine syv kolleger, som disponerer gods til og fra Norge glæder sig til at tage imod dig. Miljøet i teamet er kendetegnet ved en positiv indstilling til de daglige opgaver, en uformel omgangstone og et godt fællesskab. Du får en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du er involveret i flere led af speditionsprocessen. Dit primære fokus vil være:

  • håndtering af bookinger
  • disponering af biler
  • estimater og afregninger
  • at sikre en god kunde- og levereandørkontakt
  • udfærdigelse af tolddokumenter
  • løbende optimering og effektivisering af vores processer
Erfaren og selvstændig

For at du sikrer dig jobbet, skal du være uddannet speditør.  Du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling. For at få succes i jobbet skal du kunne kommunikere flydende på dansk og engelsk. Derudover skal du have flair for IT. Derudover er det vigtigt, at du:

  • er serviceminded og kundeorienteret
  • kan strukturere dine arbejdsopgaver
  • kan bevare et godt overblik i en omskiftelig hverdag
  • kan holde mange bolde i luften på samme tid
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
Højt til loftet og fokus på dig:

Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø, hvor der er højt til loftet. Vi er en rigtig god arbejdsplads, der har meget fokus på din udvikling og trivsel. Vi tilbyder dig:

  • ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om
  • ansvar og udfordringer
  • et stærkt fællesskab, hvor teamsamarbejde er i fokus
  • en spændende hverdag med forskellige opgaver
Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Berit Odgaard Christensen på tlf. 79 13 48 66.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende din ansøgning til os, hvis du vil være vores nye kollega!


Om Blue Water Shipping
Blue Water Shipping er global udbyder af alle logistiske serviceydelser i moderne supply chain management. Vi transporterer alt lige fra enkelte paller til hele olierigge, men vi er mere end et traditionelt transportfirma.

Vi tilfører værdi og skaber unikke løsninger med specialiserede it-systemer, som integreres med vores kunders teknologi.

Vi har det rigtige team af eksperter, som arbejder i et sikkert miljø med korte beslutningsprocesser. Ved at være fleksible og proaktive skaber vi de bedste løsninger til enhver udfordring.

Hos Blue Water Shipping fokuserer vi konstant på at udvikle vores medarbejdere, så de tilbyder den bedste service til vores kunder over hele verden. Som medarbejder får du et stort internationalt netværk.

SØG JOB

Info

Ansøgningsfrist:

30. november 2018

Tiltrædelse:

Efter aftale.

Kontaktperson:

Berit Odgaard Christensen

General Manager, Hirtshals

Tlf. +45 7913 4866

Arbejdssted

Hirtshals

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments