Det er blevet populært at skyde efter fiskeri med bundtrawl. Senest har 4 organisationer sponsoreret af Velux-fonden søsat en kampagne, hvor de beskylder bundtrawlfiskeri for sammen med iltsvind og forurening at kvæle havet omkring os.
– Postulatet om trawlfiskeri er uforståeligt. Derfor er der i dansk fiskeri stor frustration og forundring over denne kampagne. For hvor fiskerne om nogen har været de første miljøaktivister til havs og er afhængige af et sundt havmiljø, så bliver man angrebet som skurk i en kampagne fuld af løse påstande i forhold til havmiljøet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Bundtrawl er et fangstredskab, som har været anvendt i årtier, og som det er fuldt legitimt at anvende. Der sker løbende en udvikling af trawlet, og der er foretaget mange analyser af redskabets påvirkning af havmiljøet. Alligevel bliver der løbende fremført udokumenterede beskyldninger mod bundtrawl, fx fremføres det i kampagnen sponsoreret af Velux, at ”Bundtrawling ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv”. ”Fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst”.
Danmarks Fiskeriforening efterlyser en saglig diskussion om fiskeri med bundtrawl.
– Vi kærer os om nogen for havmiljøet, det burde organisationerne bag kampagnen vide. Og vi arbejder selv løbende på, hvordan vi kan minimere fiskeriets miljøpåvirkning. Vi indgår også altid gerne i en saglig dialog om fiskeriets miljøpåvirkninger, siger Svend-Erik Andersen.
Danmarks Fiskeriforening beklager også, at noget af kritikken af trawlfiskeriet i kampagnen skyldes tal fra Miljøstyrelsen. Bl.a. et tal om, at 85 pct. af havbunden i den danske del af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skulle være forstyrret af trawlfiskeri.
– Det kan undre, hvad Miljøstyrelsen opnår ved at bruge en betegnelse som ”forstyrret”. Det er nok noget negativt. Men det grundlæggende er, at med blot en smule snusfornuft kan man indse, at et tal i den størrelsesorden er vildt overdrevet, siger Svend-Erik Andersen.
For Danmarks Fiskeriforening er dette blot eksempler på de mange myter, som der florerer om trawlfiskeriet.
– I dansk fiskeri opfordrer vi derfor til, at Miljø- og Fødevareministerierne i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening gennemfører et sagligt arbejde for at belyse effekterne af anvendelse af trawl i dansk fiskeri. Vi håber, at også organisationerne bag kampagnen vil deltage i en sådan analyse, siger Svend-Erik Andersen.
Fakta
- Trawl er det vigtigste redskab i dansk fiskeri. Af den samlede landingsværdi for dansk erhvervsfiskeri på over 3,5 mia. kr. i 2018 blev 75 pct. fanget med trawl.
- Trawlfiskeriet er dels flydetrawl, som bruges til at fange stimefisk som sild og makrel uden berøring af havbunden, og dels bundtrawl, der trækkes hen over havbunden og bruges til at fange fx rødspætter og andre fladfisk, torskefisk og jomfruhummer.
- Bundtrawl kommer i mange udgaver og er altid tilpasset det enkelte fartøj.
- Som alle andre fiskeredskaber har bundtrawl en effekt på havmiljøet, men effekten af bundtrawl afhænger meget af, hvilken bundtype redskabet fisker på – bundtrawl anvendes fx på sandbund og blød lerbund – men typisk ikke på stenrev og koraller.
- Der er beskyttede områder, hvor det af hensyn til den specifikke bundtype ikke er tilladt at fiske med bundtrawl. Dette er der striks kontrol med.
Kilde: FiskeriTidende.
