Direktøren fylder rundt hos Hirtshals Havn

Det er havnens administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen, som torsdag den 25. juni fylder 50 år.

25

Aldrig så snart har teknisk chef Peter Ydesen og havneassistent Dennis Primdal Lauritzen den 1. juni fejret to gange 25 års jubilæum, før Hirtshals Havn kan igen kan hejse flaget i anledning af 50 års fødselsdagen for Jens Kirketerp Jensen.

Jens Kirketerp Jensen har siden 2004 haft topposten som administrerende direktør for Hirtshals Havn. Den ansvarstunge post indtog han efter i flere år at have siddet i en stilling som chef for økonomien hos den hastigt voksende Hirtshals Havn.

– Hirtshals Havn skal vinde i den stadig stærkere konkurrence mellem de danske havne, og det skal ske på et fair, strategisk og forretningsbaseret fundament, hvor vi kan skabe noget for vores samfund uden at grundlaget bliver trukket væk ved at staten eller EU blander sig, siger bestyrelsesformnand Anker Laden-Andersen ifølge FiskeriTidende.

Det er derfor ifølge bestyrelsesformanden også disse forhold, der er skarpt fokus på hos Hirtshals Havns administrerende direktør og fødselar Jens Kirketerp Jensen.

Fakta: 

Jens Kirketerp Jensen blev i 1990 færdig som civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet. Han har sidenhen suppleret med specialer strategi og økonomistyring.

Før ansættelseni 2001 ved Hirtshals Havn var Jens Kirketerp Jensen blandt andet ansat ved Statshavnsadministrationen i Frederikshavn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments