De første skitser til en ny fritids- og folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune har set dagens lys. Overvejelserne bag præsenteres for alle interesserede.
Tidligere kulturminister og nuværende folkeoplysnings- og idrætsordfører Marianne Jelved (RV) deltager i mødet. Marianne Jelved brænder for fritids- og folkeoplysningsområdet og vil med baggrund i sin store erfaring kommentere det foreløbige arbejde og lægge op til debat.
På mødet bliver der rig lejlighed til at drøfte politikken og komme med input til det videre arbejde.
Af hensyn til det praktiske vil vi gerne have tilmelding til mødet senest torsdag den 31. januar 2019 kl. 15.00 til fritidogkultur@hjoerring.dk.
Vil du vide mere om arbejdet med den nye politik mv. se: www.hjoerring.dk/fritid
Mandag den 4. februar kl. 19.00-21.30 i Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.
Fritidsliv og folkeoplysning vedrører os alle, og alle er velkomne til arrangementet.