Dialoggudstjeneste i Asdal Kirke

Der er tale om en anderledes og såkaldt dialoggudstjeneste, hvor det ikke kun er præsten, der har noget at skulle have sagt, men også kirkegængerne onsdag aften i Asdal.

55

Der vil være kommentarer til prædikenen, andre synspunkter end alene præstens, og der vil blive stillet spørgsmålstegn til dét, der siges i prædikenen.

– Det er en anderledes gudstjeneste, hvor vi skal forestille os at være bestemte personer fra Bibelen, og vi skal sætte os ind i deres tanker, og hvorfor de tænker og handler, som de gør, forklarer sognepræst Lea Hoff.

– Jeg håber, I har lyst til at være med til at prøve noget nyt. Det er også første gang, jeg skal prøve det, så vi tager det hele meget afslappet, forsikrer Lea Hoff.

Det er altså denne onsdag aften den 2. august fra 19:00 til 20:00 i kirken på Allingdamvej 75 i Asdal.

Kilde: Asdal Kirke.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments