Mødte: Repræsentanter for Bindslev Håndværkermuseum, Bindslev-Koret, Bindslev Skole, BTI, Menighedsrådet, Bindslev Gl. Elværk, Skolebestyrelsen, Børnehaven Solsikken, Det Kreative Hus, BTI.s Venner, Bindslev Harmonikatræf, Bindslev Sogns Egnssamling, Aktivitetsudvalget v. Smedegården, Tannisbugthallen, og Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.
Fra BHE.s bestyrelse deltog Evald E. Jensen, Britt Mejer Christensen og Jørgen Jensen.
Der var afbud fra Tannisbugt Jagtforening, Ældrecentret Smedegården og Trivselsgruppen v. Bindslev Skole.
Pkt. 1: Velkomst og præsentation.
BHE.s formand, Evald E. Jensen bød velkommen til de 23 fremmødte repræsentanter. Han præsenterede efterfølgende de tilmeldte.
Pkt. 2: Lokalråd og pkt. 3: Status for BHE.s igangværende projekter.
Evald Jensen redegjorde for de 2 punkter under et.
BHE havde trods berøring ved flere møder med politikere og embedsmænd og flere henvendelser til rådhuset ikke fået svar på forslaget til lokalråd. Den områdefornyelse teknisk chef Andreas Duus omtalte på borgermødet d. 20. januar var tilsyneladende lidt usikker. Den figurerer ikke i budget 2016.
Det gjorde derimod oprettelse af børnecenter v. Bindslev Skole med 8. mio. kr. i 2016 og 4 mio. i 2017.
Projekt Destination Bindslev var netop færdiggjort fra landskabsarkitekternes side, og den udarbejdede rapport skulle nu danne baggrund for det videre arbejde med projektet og med ansøgning om midler fra fonde m.v.
Pkt. 4: Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.
Formanden for den nyetablerede forening, Søren Pedersen orienterede om formålet med foreningen og hvordan man var gået fra vandpleje på privat basis til også at omfatte naturpleje. Som en del af foreningen var der desuden etableret et afgræsningslaug med kvæg. Se nærmere på www.tnvp.dk.
Foreningen havde med støtte fra Friluftsrådet og BHE markeret Naturens dag.
Pkt. 5: Fitness-planerne i Nordjyske Bank.
Christian Engen fra BTI om projektet og gav udtryk for stor tilfredshed med, at det nu var gået i orden. I det videre arbejde prioriteres i første omgang fitnessdelen med indkøb og installering af redskaber. Efter et afholdt møde havde 23 meldt sig til at tage kursus som instruktører.
En 3.mands styregruppe arbejder på at åbne pr. 1. dec. og være rigtig i gang 1. januar.
Der holdes møde om den kulturelle del d. 26. okt., hvor der vil blive orienteret og nedsat forskellige arbejdsgrupper for emner og ideer.
Efterfølgende skal der udarbejdes en samlet projektbeskrivelse til brug for ansøgninger til fonde.
Det blev understreget, at denne del ikke er for at gå f.eks. Sognehuset og Tversted Aftenhøjskole i bedene, men at man naturligvis gerne vil have megen aktivitet i ”Kulturboksen”.
Pkt. 6: Kommunale serviceforringelser.
I en kommunal sparerunde var Teknik- og Miljøudvalget blevet pålagt at spare 12 mio. kr. For Bindslevs vedkommende havde det betydet lukning af det offentlige toilet. BHE havde haft det åbnet i forbindelse med torvemarkederne – og natmarkedet og havde hyret det hidtidige rengøringsfirma til at forestå rengøringen.
Endvidere ville kommunen fremover alene opsætte det store juletræ i Hjørring og omegnsbyerne, mens landsbyerne – herunder Bindslev selv skulle foretage opsætningen. Juletræet og lyskæde hertil ville dog blive leveret fra kommunen.
Pkt. 7: Koordinering af vinterens programmer.
Bindslev Skole har skolefest d. 4. febr., og der er trivselsfest – tidligere benævnt Bindslevaften – d. 17. marts.
Bindslev-Koret har Syng Dansk Aften d. 29. oktober.
I Tannisbugthallen er der legedag for alle børn tirsdag i efterårsferien fra kl. 9.30-13.30.
Den tidligere elitespiller i håndbold, Rikke Nielsen kommer d. 27. okt., og BTI.s Venner har basar d. 15. nov. Og bankospil d. 13. dec.
Julesøndagen afholdes søndag d. 20. dec. Det bliver som de senere år et samarbejde mellem BHE, Kirken og BTI.s Venner.
BHE.s adventsfest for pensionister og efterlønsmodtagere bliver tirsdag d. 8. dec.
Menighedsrådet og Brugerrådet v. Smedegården har foldere om deres mange arrangementer. Se disse, inden der tilrettelægges
Pkt. 8: Orientering fra foreninger og institutioner.
Bindslev Harmonikatræf oplyste, at bestyrelsen ikke så på årets træf med megen glæde. Der ville blive tale om et underskud, uden at man pt. kunne oplyse dette nøjagtigt.
Der var indtil nu tegnet 250 campingpladser til næste års træf.
Brugerrådet v. Smedegården appellerede til muligheden for alle pensionister og efterlønsmodtagere til at deltage. Der afholdtes 4 årlige fester ud over mange andre arrangementer.
Bindslev-Koret havde haft stor tilgang af medlemmer, og medlemstallet var nu på 39.
- oktober vil der være Syng Dansk Aften i Sognehuset, hvor korets dirigent, Finn Nielsen, der også er sangskriver, samtidig vil få udgivet en ny CD.
Bindslev Gl. Elværk havde haft god tilslutning til åbent hus aften. En nyetableret blomstermark havde fået megen ros sommeren igennem.
Tannisbugthallen var med fitnesscentrets etablering i bankbygningen lidt bange for fremtiden, og formanden Anders Nielsen appellerede til, at hallen ikke blev glemt.
Christian Engen fra BTI understregede efterfølgende, at BTI ikke ville drosle ned på aktiviteterne i hallen, og han nævnte flere hold, der ville starte op i nærmeste fremtid. Endvidere havde man gang i et samarbejde med såvel skolen som børnehaven om fremme af nogle af foreningens idrætsgrene.
Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening efterlyste jægere og folk med ornitologisk interesse til at gå ind i foreningens arbejde.
Skolebestyrelsen/Trivselsgruppen arbejdede på at blive bedre til at trække ud i hele skolens nye geografiske område. Nye forældre fra Tversted var kommet ind i Trivselsgruppen. Fra skolens side understregede skolens leder, Louise Høholt, at skolen var helt med på dette og noget centralt var at få det til at hænge mere sammen.
Børnehaven Solsikken oplyste, at efter nedlæggelsen og den fejlslagne oprettelse af en privat børnehave var alle børn – og flere til kommet til Bindslev, og at man nu var oppe på mere end 80 børn.
Pkt. 9: Fastsættelse af mødedato for foråret 2016.
Mødet fastsattes til kl. 19.30 onsdag d. 30. marts 2016.
Pkt. 10: Eventuelt.
Muligheden for at stille nogle stolper el. lign. til opsætning af bannere for arrangementer m.v. ved byens indfaldsveje blev bragt i forslag. BHE tager sagen op.
En forespørgsel fra Røde Kors om plads til tøjindsamlingsboksenes placering ved Brugsens ombygning henvistes til parkeringspladsen v. Ågade.
BHE havde fået forespørgsler fra Uggerby Husflidsskole og orkestret ”De Gråsprængte” om muligheden for anvisning af dominicil. Forskellige muligheder drøftedes og undersøges.