Detaljerne perfektionerer slow food på Restaurant Lilleheden

Når man har spist mange gange det samme sted, kommer man måske som FlaskePostens udsendte til at spekulere over, hvad der afgør ens valg af spisested, hvilket ikke er vanskeligt at besvare efter fredagens slow food på Restaurant Lilleheden.

548

Hvad er det helt præcist, der gør det sublime måltid fuldstændigt og aldeles perfekt? Spørgsmålet meldte sig fredag aften hos FlaksePostens udsendte, som så mange gange før har spist på Restaurant Lilleheden.

Lad det nu bare indledningsvis være slået fast, at jeg i lighed med alle andre er vild med det lokale spisesteds beliggenhed, som er unikt med udsigten over havnen, men på menukortet især også deres tapas, som altid tilpasses de fire årstider. Netop for at udfordre vanetænkningen faldt valget dog fredag aften på slow food.

Alene navnet på sådan en menu tiltaler en som gæst efter en hektisk arbejdsuge, men valget viste sig heldigvis også at overraske særdeles positivt. Djævelen siges nemlig at gemme sig i detaljen, men det gør altså i dén grad tillige perfektionen.

Der kan derfor også siges meget og skrives op og ned i spaltevis om smagsnuancerne ved den røgede torsk på honningbagt hokkaido græskar, ristet rosenkål og sprødt dukkah samt creme af friskost og kærnemælk. Ligesom jeg til skyerne kan rose den syltede svinekæbe med fermenteret spidskål, røsti af squash, broccoli, gulerod og kraftig timianglace samt ikke mindst den stegte slethvar med pommes carré, variation af løg, ristede svampe og lækker havskum.

For slet ikke at nævne den fornemt afstemte osteanretning med blommechutney, syltede valnødder og balsamicosirup samt desserten med æblesorbet, æblemos, syltet æble og dertil crumble med makron, lakrids og salt samt creme anglaise.

Fremhæves skal for resten også køkkenchefens eget hjemmebagte brød, der kom først på bordet. Brødet er lavet på surdej og med hele fire special meltyper, som er såkaldt kamutmel, ølandshvede, manitoga  og grahamsmel efter køkkenchefens i øvrigt egen hemmelige opskrift.

Vel at mærk altså en dej, der helt i slow foodens ånd er en uge undervejs, hvilket givetvis bidrager til den smagfuldt seje og saftige krumme. Med to slags smør, som er henholdsvis saltet og røget, er brødet en appetitvækker af guds nåde.

Alene det kulinariske kunststykke med at få så stor en menus talrige ingredienser til at spille superbt sammen, som tilfældet var fredag aften, forekommer enhver novice udi gastronomien totalt uoverskuelig og rent ud sagt umulig.

Derfor kokkehuen af for folkene i køkkenet, som denne aften var Rasmus Pedersen, Christoffer Ramberg, Jacob Mørch, Kris Thomsen, Arnold Lognberg og Ali Bakar, idet der ingen tvivl kan være om, at en køkkenchef skal æres, men det perfekte måltid er altså skabt ved teamwork også på Lilleheden, hvor den sikre kurs som bekendt ellers sættes af indehaverne Mona og Ejvind Kjeldsen Jensen.

Når det hele således fredag aften vitterligt gik op i en højere enhed med denne fornemme omgang slow food, skyldes det nok så meget prikken over det berømte i eller rosinen i pølseenden, som dels var den velvalgte vinmenu, men dels og i særdeleshed serveringen forestået af den faglærte tjener Annika Gaust.

Hendes præsentation af hver eneste vin og ret virkede aldrig indstuderet, men var tværtimod indlevet og tydeligvis funderet i grundig viden om råvarernes og det færdige produkts kvaliteter. Fuldstændig uovertruffen var hendes shakede drink til desserten.

Det lille udvalg af billeder nedenfor yder derfor i lighed med ordene ovenfor kun fattigt det sublime måltid og vinene retfærdighed, men gør derfor dig selv den tjeneste at invitere et elsket menneske eller flere med til en så enestående oplevelse på Restaurant Lilleheden.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments