Hirtshals Handel & Erhverv har hos den erfarne strategiske rådgiver og konsulent Bruno Christensen bestilt og modtaget en omfattende analyse af udviklingen med især dagligvarebutikker, men også handel i almindelighed i havnebyen på kanten af Skagerrak.
Den 28 sider lange analyse skal der ikke her i detaljer gøres rede for, da den til dokumentation kan læses via linket nederst i artiklen, men i lyset af det forestående møde den 10. juni i Teknik- og Miljøudvalget, hvor Doggerbanke som tidligere omtalt er på dagsordenen, kan det være på sin plads at fremdrage den entydige konklusion angående lige præcis dette højaktuelle emne i Hirtshals.
“Min vudering er, at omtalte grundareal ikke bør anvendes til placering af en ny dagligvarebutik. Med en ny dagligvarebutik på Doggerbanke vil byens “midtpunkt” blive forrykket i en grad, der vil bringe flere af byens specialbutikker i en lukningstruet situation. Det kan derfor ikke anbefales at opføre en ny dagligvarebutik på Doggerbanke 1”
“Specialbutikkerne er byens “puls”, og i de tilfælde, hvor disse mangler, risikerer Hirtshals at stå uden anden form for detailhandel end dagligvarebutikker. Specialbutikkerne er grundlaget for, at byen har en bymidte.”
Fremhævelserne ovenfor er Bruno Christensens.
Hele Bruno Christensens grundige analyse med forslag til, hvad lokalpolitikere og interessenter i stedet kan gøre for at udvikle havnebyen i det nordvestlige Vendsyssel, kan læses her hos Hjørring Kommune: Hirtshals – fra nutid til fremtid.
Læs mere om analysens forfatter her: Bruno Christensen
Lad os håbe vi har nogle lokalpolitikere der vil slås for analysens resultat den 10.. Det kneb det jo lidt med sidste gang. Den blev jo solgt inden høringen var startet 😐det er da vidst det man kalder en forkert rækkefølge