“Det Muntre Køkken” igen i Den Svenske Sømandskirke

Foreningen Culture Up North har i samarbejde med Komma, Productions sørget for at der igen denne sommer bliver arrangeret forestillingen "Det Muntre Køkken" i Den Svenske Sømandskirke, Hirtshals Kulturhus.

16

“Det Muntre Køkken” som sidste år blev en stor succes, gentages igen i år. Hirtshals Kulturhus, Den Svenske Sømandskirke kommer til at danne ramme om en aften bestående af god mad, akustisk musik og ikke mindst teater.

“Det Muntre Køkken” er en 3 i 1 oplevelse. En oplevelse der placerer gæsterne midt i centrum af god mad, teater samt musik.

Teaterstykket hedder “Den Store Fest” og en prolog af stykket kan læses her:

I dag er der jubilæum for restauranten ”Den Gyldne Gris” – en restaurant på kanten af Danmark.

Restauranten ligger på kanten af Danmark i en lille landsby ved navn Nordby. Byen ligger helt ved kysten hvor fiskekutter og handelsbåde lagde til i storhedstiden. Nu er der ikke så meget tilbage. Det er en stille by hvor der ikke sker så meget. Den gyldne gris er den eneste restaurant i byen, og har som byen haft en storhedstid, der nu er forbi. De ansatte på restauranten ser dog ikke en by eller restaurant i forfald, tværtimod, er alt som før i osteklokken. Den gyldne gris er nemlig 50 år, og festen kan ikke blive stor nok for de ansatte. Især ejeren af restauranten er i ekstase over alle gæsterne der kommer. Tjenerne har pyntet restauranten op. Der skal ikke spares på noget i følge ejeren, der også har hyret en spillemand for anledningen. Festen går godt indtil en ubuden gæst kommer ind af døren.

 Spilletidspunkter: Torsdag den 23. juli kl. 20.00, fredag den 24. juli kl. 17.30 & 20.00

Pris: 198 kr. for teater samt 3 retters menu med velkomstdrink.

Stykket varer ca. to timer.

Der kan købes øl, vin og vand til maden til gode priser. Du kan købe billetter til hele oplevelsen på de tre nedenstående links.

Torsdag kl. 20.00

Fredag kl. 17.30

Fredag kl. 20.00

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments