Samarbejdsmøde mellem den frivillige sociale verden og Hjørring Kommune

Traditionen tro inviteres til dialogmøde mellem den frivillige sociale verden og politikere fra Hjørring Byråds Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalg.

128
Luftfoto af Hjørring. Foto: Hans Hunderup.

Sammen tager de frivillige og Hjørring Kommune torsdag den 30. januar kl. 19.00 – 21.00 hul på det nye år og drøfter, hvordan de kan blive endnu bedre til at samarbejde om gode tiltag indenfor det sociale område. Alle med interesse i emnet er velkomne til at deltage.

Dialogmødets program:

  • Velkommen ved Hanne Jensen, bestyrelsesformand Frivilligcenter Hjørring
  • Samarbejde mellem Hjørring Kommune og den frivillige sociale verden: når ansatte og frivillige samarbejder om sociale indsatser. Oplæg ved Lars Skov Henriksen, professor Aalborg Universitet
  • Pause med en lille forfriskning
  • Samarbejdet mellem ansatte og frivillige om tilbud til børnefamilier ved Anni Melgaard, koordinator i Home-Start Familiekontakt
  • Dialog om aftenens oplæg og eksempler fra hverdagen, som kan udvikle det gode samarbejde

Mødet afholdes i Forsamlingsbygningen, Salen på 1. sal, Østergade 9 i Hjørring og i godt samarbejde med Frivillighedens Huse.

Arrangørerne glæder sig til en aften i godt selskab og med god debat.

Max 100 pladser og tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Frivilligcenter Hjørring vil gerne have tilmeldinger senest mandag 27. januar på tlf. 24 26 40 70 eller mail: mette@frivilligcenterhjoerring.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments