Der sker en del indbrud i denne tid mange steder også i Hjørring Kommune, og politiet opfordrer til, at man er ekstra opmærksom på at låse døre, sikre sig på anden måde og i øvrigt holde øje med mistænkelige personer og køretøjer.
Designertyveri ved Hjørring
Otte Arne Jakobsen 7’er stole blev udbyttet for en eller flere indbrudstyve, da de stjal designervarer fra et sommerhus ved Hjørring i tiden mellem den 4. og den 13. februar.
Terrassedøren blev brækket op, formentlig med en skruetrækker, hvorefter tyvene havde fri adgang til hele huset.
Overvej at få en kæde foran indkørslen til dit sommerhus. Hvis indbrudstyven ikke kan komme helt op til huset, lader de ofte de tungere ting være.
Playstationtyv i Tårs
Onsdag eftermiddag den 13. februar var der ubudne gæster i en villa på Syrenvej i Tårs.
Et koben blev brugt til at åbne et vindue i stuen, hvorefter tyvene kunne komme ind i hjemmet.
Indbrudstyvene slap af sted med en Playstation 4, der stod i TV-møblet i stuen.
Er du blevet tilbudt en billig Playstation 4 uden kvittering, hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.