Når uddeler Karen Pedersen hos DagliBrugsen i Mosbjerg smiler så tilfreds, skyldes det forståeligt nok, at der nu for 9. gang afholdes Vendelbo Jamborette og for 4. gang i træk oven i købet på det stedlige Spejdercenter.
Sidstnævnte ligger i et af de smukkeste naturområder i det nordvestlige Vendsyssel. Vendelbo Jamborette er desuden en meget, meget stor international lejr med flere end 1.000 deltagere fra mange lande. Lejren startede den 25. juli og slutter den 1. august.
– Der står måske nok lidt røg ud af ørerne på mig en gang imellem, fordi vi virkelig har travlt i de her dage, men vi har samtidig et rigtig godt samarbejde med arrangørerne, der gør det muligt at bestille præcis de varer hjem, som de skal bruge de pågældende dage, fortæller Karen Pedersen til FlaskePosten.
Mens webavisens udsendte er tilstede, kommer der da også adskillige spejdere ind ad døren til den lokale Dagli’Brugsen, som ligger bare få hundrede meter fra det store Mosbjerg Spejdercenter.
Hvem kommer?
Girlguiding Ulster | |
DDS Barrit Gruppe | |
Lady B.P, Leudelange, LUX | |
DDS 1. Strib Gruppe | |
Saltsjö-Boo Scoutkår, SWE | |
DDS Strarup Gruppe | |
KFUM Øster Højest | |
DDS Norborgspejder | |
DDS 1. Ry Gruppe | |
Valbyparkspejderne | |
DDS Knud Søhane | |
DDS Sæbygaard | |
Sventorp Gruppe, SWE | |
Furulund Scoutkår, SWE | |
KFUM Vrå | |
DDS Lars Kruse | |
135ème Unite SGP, BEL | |
DDS Normannerne | |
DDS Ferslev Gruppe | |
DDS Nature’s Finest | |
DDS Storaa Gruppe | |
DDS Magleby Spejderne | |
YMCA Sandsvær, NOR |
…med flere skriver arrangørerne.
Læs meget mere her: Vendelbo Jamborette 2015