Der sker noget i Mosbjerg

Mosbjerg har taget vejrguderne i ed og gør klar til endnu en omgang Open by Night.

194

Selvom det er en forholdsvis lille landsby, så forstår de at lave arrangementer i Mosbjerg. Og Open by Night er ikke en undtagelse, for der kommer mange og deltager.

Vendsyssel Friskole starter med cykel sponsorløb, og kort tid efter kan der købes helstegt pattegris med tilbehør ved Dagli’Brugsens bod/grill. De sælger også kolde drikke inde i teltet.

Tolne Mosbjerg Idrætsforening bager vafler ude i teltet og det er en succes. For i det store telt sælger Mosbjerg og Omegns Borgerforening kaffe og softice. De to ting smager fortrinligt sammen.

Borgerforeningen sælger også lodder til det store Amerikanske Lotteri, hvor der er mange flotte gevinster fra de lokale sponsorer. Inde i teltet spiller Anders Holm under og efter spisning. Her kan man få sig en svingom med naboen og vennerne.

Ude på pladsen vil der også være en hoppepude til børnene. Det plejer at være en succes, så mon ikke også det er det i år.

Dagli’Brugsen, TMI, Vendsyssel Friskole og Mosbjerg og Omegns Borgerforening håber i vil lægge vejen forbi p-pladsen ved Dagli’Brugsen.

Det er fredag den 30. august kl. 17.30 til 23.

De gør, hvad de kan, for at vejret bliver godt!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments