Der er for nærværende skribent ikke meget i tilværelsen, der er mere livsbekræftende end en dåb.
Denne søndag var fruen og jeg tilfældigvis så heldige at overvære dåben af pigen Freja i Hirtshals Kirke.
Forinden havde sognepræst Aksel Toft læst dagens tekst fra Lukasevangeliet. I præstens udlægning kom der derfor også fokus på næstekærlighed og vigtigheden af at holde religion og politik adskilt.
Det sidste var især vigtigt og magtpåliggende for Aksel Toft lige præcis i dag, hvor vi traditionen tro i aften brænder hekse af på bålene ved fejringen af Sankt Hans. Heksejagten var og er nemlig for den lokale sognepræst et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når tro og politik blandes sammen i et uhelligt og totalitært miskmask.
Dagens tekst kom derved også til at handle om sand kærlighed, som er lysets kilde og livets krone, som det hedder i salmen af Grundtvig. Livsbekræftende blev derved både dagens dåb og budskabet om de to regimenter i den lutherske skelnen mellem kejserens og Guds.
Freja fik helt konkret, sammen med sine forældre og faddere, men også metaforisk set, dåbslyset med ud af Hirtshals Kirke.
Der er i sandhed noget helt særligt og i bogstaveligste forstand både eksistentielt forløsende og etisk forpligtende ved en dåb.
Rigtig god Sankt Hans!
