DENGANG: Kontrol på havnen er ikke noget nyt i Hirtshals

Denne torsdag for nøjagtig 20 år siden var der på grund af rockerkrigen skærpet grænsekontrol også på Hirtshals Havn.

9

Det var daværende Vendsyssel Tidende, som den 21. juli 1996 og altså for præcis 20 år siden kunne citere kriminalkommissær Frode Olsen fra Rigspolitiet for tiltaget, der førte til skærpet grænsekontrol også på Hirtshals Havn.

At terror og flygtninge sidenhen har ført til endnu strammere lovgivning og tillige flere hegn og afspærringer, er en helt anden historie. Dengang var kontrollen, som allerede antydet, forårsaget af blandt andet et drab på en rocker fra Bandidos og raketangreb på et klubhus i Nørresundby.

Kriminalkommissæren gav under alle omstændigheder dengang udtryk for, at politiet med tiltaget håbede på at kunne konfiskere våben og tilegne sig viden om forestående angreb, der i bedste fald måske dermed  kunne forhindres.

Foto: Luftfoto fra 1997 af Mogens Skovbo Larsen og arkiv.dk.

FlaskePosten vil i denne serie med titlen DENGANG fremover med jævne mellemrum grave små lokale historier frem fra arkiver her og hisset. 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments