Den gamle mand og guitaren på Nordsøen

Allerede i sin  velkomsttale til publikum og fredag aftens store solist indskærpede Michael Vajhøj på vegne af Hirtshals Musikforening, at gæsterne skulle gemme mobiltelefonerne og undlade at optage både billeder og lyd, hvilket i de fleste andre tilfælde ville være blevet tolket som kunstnerens forhippede forsøg på at værne om sine legale rettigheder til distribution af egne værker, men sådan forholder det sig næppe med Sebastian.

Knud Torben Grabow Christensen alias Sebastian er nemlig næppe nærig endsige specielt bevidst om den kommercielle side af sit mangeårige og mangesidige kunstneriske virke, men på scenen er han tydeligvis med årene og efter længere tids fravær på den danske musikscene blevet endnu mere indlevet følsom og nærværende, hvilket ved hans entre og mellem numrene kommer til udtryk ved en sitrende verbal nervøsitet, der ved skæbnens ironi forsvinder som dug for solen, når han slår de første akkorder an på guitaren og synger.

Det er lykkeligvis ikke nærværet og den intime følsomhed, der derved ryger fløjten under numrene, men lige præcis den hæmmende anspændthed, som ved et trylleslag forvandler sig til magisk musikalitet. Der var da også svimlende forår og flagrende sommerfugle allerede i det første nummer, hvorefter temaet forældre blev taget op i H. C. Andersens digt Bøgetræet. Her må modertræet som bekendt erkende, at nogle af hendes grene ender som stolte skibsmaster og andre blot kosteskafter, men den værste skæbne møder dem, der bliver slået til pindebrænde.

Sebastian tog kort fortalt publikum med ind i det eventyrlige univers, som digtere før ham har skabt, men som han også selv så righoldigt har bidraget til at udvide. Vi blev taget med tilbage til gennembruddet med pladen Den Store Flugt fra 1972 og fik selvfølgelig hen ad vejen numre som Når Lyset Bryder Frem, Hodja fra Pjort, Du Er Ikke Alene og Rosa. Sangene var på en og samme gang nostalgiske og som i sin tid, da de blev skrevet og fremført første gang, uendeligt smukke og udtrykker endnu en dyb og almen erkendelse af det at være menneske. Endelig var der også numre fra Sebastians seneste udgivelse med den litterært og historisk velvalgte titel I Danmark Er Jeg Født, hvilket var kunstnerens egen uforbeholdne cadeau til ovennævnte H. C. Andersen. Desuden kunne man i foyeren købe hans helt nye CD Så Blidt Tilstede med numre fra soloturneen i 2014.

Når der altså i overskriften om den aldrende herre og guitaren ligger en helt bevidst litterær hentydning til den amerikanske forfatter Ernest Hemingway samt romanen Den Gamle Mand og Havet, så er det en kompliment til en musikalsk historiefortæller af en kaliber, der på en og samme gang tager sin kunst så dybt alvorligt, at det hele tager sig uendeligt legende let og smukt ud, men tydeligvis også bunder i en eksistentiel nøgenhed, der har nogle menneskelige omkostninger, som kunstneren betaler til glæde for os, der nyder godt af værkerne.

Heldigvis har de største kunstnere været villige til at betale den pris, men desto flere hatteløft skylder vi andre derfor også et menneske som Sebastian. Respekt!