Af Kim J. Fogt
Danmarks Naturguide
Selve bachelorprojektet tog udgangspunkt i formidlingen af den europæiske ål og de problemer den står overfor, samt hvilke faktorer der spiller ind, når der skal bygges en udstilling op omkring et større projekt som formidling, forskning og ålens tilbagegang, men i denne artikel vil det primært handle om ålens tilbagegang.
Ålen er en truet art
Fiskeri af ålen har været kendt siden stenalderen, da en velbevaret åleruse er fundet på Sjælland (Jensen J. , 2012) (Jensen & Olsen, 1989) (Tomkiewicz, 2013) men bestanden af ål er gået stærkt tilbage, og i året 2010 kom den på listen over truede dyrearter hos den internationale organisation IUCN, den såkaldte rødliste som er skridtet før ”udryddet i naturen”.
Man kan undre sig over hvorfor ålen er i tilbagegang, men en ting er sikkert, og det er at årsagen ikke er entydig. De primære årsager er dog følgende, fiskeri af flere stadier af ålen bl.a. glasål, guldål og blankål, tabte habitater som er blevet ødelagt, enten på grund af klimaforandring eller menneskeskabte forandringer, blokering af vandløb som Tangeværket (Aarestrup, 2017) i Danmark og forskellige parasitter som snylter på ålen bl.a. svømmeblæreorm – Anguillicola crassus (Miljøstryrelsen, 2017).
Ålen er en vigtig del af den danske fiskeindustri og tilbagegangen kan ses på fiskeriet. Siden 1920 og frem til 2010 er de årlige fangster faldet markant fra en årlig fangst på 5.000 tons tilbage i 1930 til omkring 500 tons, i 2010 – et fald på 90 %. Dette kan give store økonomiske konsekvenser for erhvervsfiskere m.fl. Ingen ål betyder ingen indtægt.
Hvad kan man gøre?
Åleforskere fra projektet Eel-Hatch har knækket koden til at få ålene til at yngle i fangenskab, men problemet er at fiskelarverne stopper med at tage føde til sig når de er på et vist stadie. Løsningen på dette problem vil være af afgørende betydning for, at den fremtidige bestand kan opretholdes.
Indtil dette er løst, ”lappes” bestanden med åleudsætninger. EU´s hav- og fiskerifond samt ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri står bag denne udsætning af ål (Sivebæk & Pedersen, 2017). Her hjælper en række lystfiskerforeninger, der hvert år sætter over 1 million ål i danske søer og åer, men der er ingen dokumentation for at dette skulle have nogen effekt på bestanden af gydemodne ål i deres gydeområder, som befinder sig i Sargassohavet.
Ålene som man udsætter i Danmark er fanget i Frankrig eller Spanien og bliver fragtet til Danmark med lastbil og opbevaret hos firmaet Biomar. I 2017 hjalp jeg med til at udsætte 47.000 glasål i to forskellige å-løb i Nordjylland. Og alene i august 2017 blev der udsat 1.5 millioner glasål i hele Danmark.
– Udsætningsmængden kan langt fra opfylde behovet, idet den naturlige indvandring af glasål har været faldende over en årrække. Udsætninger af åleyngel er først og fremmest en måde til at opretholde et lokalt fiskeri, og åleudsætningerne har ingen nævneværdig effekt på gydebestanden, dtaler Karin Stubgaard, Communications Officer ved DTU Aqua.
Den europæiske ål er muligvis ikke er en vigtig del af biodiversiteten, men den udgør stadig en del af fødekæden. På baggrund af dette er den værd at bevare, for vi som mennesker har været med til at sørge for dens udryddelse ved at fjerne levesteder, bygge vandkraftværker som ødelægger dens naturlige vandring samt overfiskeri.
For blot 150 år siden var ålens levesteder som vådområder nede på 25% procent, i dag er vi på 4%, og dette er blot i Danmark (Reeh & Munk, 2014).
Kilde: Danmarks Naturguide.
