Da klokken ramte 22.22 fredag aften, stod 4.300 personer klar til at løbe og cykle hele natten fra kyst til kyst som en del af løbet Coast2Coast.
Starten gik ved Skallerup Klit, hvorfra deltagerne krydsede Vendsyssel, inden de tidligt lørdag morgen kom i mål ved Palmestranden i Frederikshavn.
– Vi løber på årets korteste nat, for så kan vi se solen gå ned og stå op igen, fortæller Rico Eiersted, der er en af arrangørerne bag Coast2Coast.
Hirtshals sagde i den forbindelse godaften tíl 1400 af deltagerne fra Coast2Coast. I et samarbejde mellem Hirtshals Handel, Restaurant Lilleheden og Lions Club blev et udsnit af de 4.000 deltagere nemlig budt velkommen i depotet på Den Grønne Plads.
Hovedparten ankom løbende eller cyklende via Trappen. Denne aften blev den derfor mere betraget som muren for nogle af deltagerne.
Alle ruter slutter ved Palmestranden i Frederikshavn. Her samledes deltagerne for at se solopgangen klokken 04.16 på årets korteste nat.
Foto: Svend Ravn og Jørgen Laursen.
Kilde: TV2 Nord.