Delfiner spottet ved Hirtshals Fyr

Lokale Poul Bastholm Nørgaard var hurtig med sit kamera med telelinse, da han fredag fik øje på en lille flok delfiner ved Hirtshals Fyr

1042

Så var der én, så én til og endnu én. I alt nok 3 delfiner så Poul Bastholm Nørgaard fredag ved Hirtshals Fyr. Delfinerne hastede i høj fart mod syd, mens de sprang halvvejs op af vandet i farten.

Billederne er i øjeblikket til vurdering hos hval-eksperter, men meget tyder på, at der tale om arten øresvin. De blev for få år siden betegnet som sjældne i danske farvande, men der har været flere observationer de senere år.

I takt med, at der er mere opmærksomhed på hvalerne, ses der flere og flere i vore farvande, ikke mindst Kattegat og Skagerrak. Naturligvis kan klima-forhold også spille ind. Det har stor betydning for identifikationen, at så mange mennesker i dag har godt fotoudstyr, herunder mobiltelefoner, så man får dokumenteret iagttagelserne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments