Dejlig messe i Tårs

Masser af glade udstillere og nysgerrige besøgende fuldendte en fantastisk dag. Vejrguderne og stemningen var med arrangørerne og alle kan nu trække vejret og slappe lidt af igen i Tårs.

216

Det er altid skønt når anstrengelserne bærer frugt, og det fornemmer vi helt klart fortæller Henning Nielsen, en af tovholderne på messen.

En ting der gør, at det er muligt at afholde en messe som år for år bliver mere og mere om sig gribende, er helt klart alle de frivillige der altid står klar til at trække i trådene.

– En lokal håndværker der sprang til da alle Parkering forbudt-skiltene på mystiskvis forsvandt natten til lørdag. Jette og Lotte der med stor systematik fik styr på de mange fine gevinster til tombola, seniorholdenes herre der først kunne klare gulvet fredag aften og senere søndag atter tage det af, fortæller Else Strauss Harpsøe.

– Keld der speakede hele dagen, damerne der styrede gemytterne i cafeteriaet eller Jonna, der som en ud af flere lige kom med en ”skuf-kage”. Der har været så mange hænder i sving her hen over søndagen, at det er umuligt at takke alle på behørigvis. I dag er vi trætte, men den 28. marts 2021 ja, så er vi klar igen og håber på, at også vores hjælpere er klar, tilføjer ildsjælen fra Tårs.

Messens hovedgevinst på 5.000,- kr (gange to) som blev udtrukket på indgangsbilletterne blev vundet af Knud Madsen, Hjørring og Tove Honum, Tårs. Gunnar Olsen blev udtrukket blandt de der havde stemt på messens flotteste stand – som i øvrigt blev La Terverna fra Østervrå – efterfulgt af Chanella, mon ikke begge er at finde på messen igen i 2021 ??

Begge talere Eigil Jensen (Murer Eigil) og Søren Gade tiltrak sig de besøgenes opmærksomhed og høstede stort bifald.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments