DEBAT: Lokallisten vælger at tage kampen op

Dan Andersen forklarer blandt andet Lokallistens deltagelse i budgetforliget med med henvisning til mandatfordelingen ved valget til Hjørring Byråd.

29

Af Dan Andersen
Medlem af Hjørring Byråd for Lokallisten.

Hermed en kommentar til artiklen om centralisering i kommunen.

Der er korrekt, at budgetforliget indeholder en kraftig centralisering. Skoler og daginstitutioner lukker. Der er decentrale besparelser på alle områder. Dette kritiseres nu med rette af Hirtshals Handelstandsforening, men man bør også prøve at se på årsagen til dette.

Ved valget i november 2013 på afstemningsstedet i Hirtshals fik Arne Boelt 740 stemmer. Til sammenligning fik Jan Knudsen 189, Lilli Damsgaard 240, Dan Andersen 408 og Folkelisten, som kun har kandidater fra Hirtshals, fik 59!

Derfor kan det vel ikke komme bag på os, at forliget ser ud, som det gør. Selvom Socialdemokraterne på landsplan ikke har for vane at holde valgløfter.

I Lokallisten har vi valgt at gå med i forliget. Ikke for, at det er godt, men for at have indflydelse. Der er besparelser på VHM, som kan gå ud over bunkermuseet, der er besparelser på borgerservice og biblioteker, som kan ramme Hirtshals. Også lokalhistoriske  arkiver er i fare. Vi vil kæmpe for at undgå dette.

Vi kan ikke garantere noget, for vi har kun 2 mandater ud af 20, da eksempelvis Venstre har valgt at stå udenfor forliget. Med deres mandater kunne vi opnå bedre resultater mod centraliseringen. Det er deres valg.

Lokallisten vælger at tage kampen op, selvom vi må indrømme, at det ser meget svært ud.

Link til Dan Andersens kilde: Kommunalvalg den 19. november 2013 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments