De Grå Mænd hygger og knokler fortsat i Bjergby

I Bjergby er de så heldige at have De Grå Mænd, der gør et stort og flot stykke arbejde alle steder i byen hele året rundt.

1203

I sommerperioden holder De Grå Mænd byens grønne arealer, slår græs, trimmer buske og træer, laver bænke og borde, maler alt muligt rundt omkring i byen til stor glæde for alle. I vinterperioden er der opgaver indendørs på Solhjem og andre steder. De er her og der og alle vegne.

De Grå Mænd arbejder dog kun om onsdagen. Onsdag starter altid kl. 9 med kaffe, brød. Frokost altid kl. 12.30 og onsdagen sluttes altid af med eftermiddagskaffe kl 15.00…. De bliver lidt forkælet. Kvinder i nabolaget kommer med boller og kage. Brugsen får også hjælp af “de grå” en gang imellem, og kan også finde på at komme med kage, og Dagli’Brugsen sponsorerer sandelig en årlig julefrokost.

De kan nu ikke selv finde på at tage billeder, eller fortælle om, hvad de går og laver. De praler ikke!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments