De Grå Mænd i Bjergby fik besøg fra Djævleøen

Det er mandag, ikke onsdag som normalt, og De Grå Mænd i Bjergby er samlet til kaffebord i Aktivitetshuset Solhjem.

685

Denne mandag var der gæster helt fra København. Anledningen er et besøg af projektgruppen fra Vores Sunde Hverdag, hvor Hjørring Kommune er den 2. af på sigt 4 deltagende kommuner.

Projektet har baggrund i Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som viser, at danskernes sundhed bevæger sig i en retning med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og med stigende forekomst af kronisk sygdom. Projektet skal vise nye veje i bestræbelserne på at forbedre folkesundheden i Danmark og forsat styrke de strukturer og vilkår, som bidrager til at fremme borgernes kompetencer, motivation og handlekraft til at træffe sunde valg i hverdagen.

Projektgruppen, hvor Mette Krobath Henningsen, projketkoordinator Hjørring Kommune, består af 13 personer fra bl.a. fire forskningsinstitutioner – Aalborg Universitet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Nordjylland, Steno Diabetes Center Copenhagen, to regioner og Rødovre Kommune, Hjørring Kommune + yderligere 2 kommuner i 2020-21 og 2021-2022.

I Vores Sunde Hverdag er kerneordet samskabelse. Sammen med borgere, erhvervsliv samt offentlige, private og frivillige aktører.

Grundidéen er at bygge bro mellem et kommunalt niveau og et lokalsamfunds-niveau.
Projektgruppen har valgt at besøge De Grå Mænd for at høre om hvad et sådant fælleskab kan og gør.

Kaffebordet inviterede til ”sæt dig hos en du ikke kender”.
Spørgsmålene var rigtigt mange og snakken gik lystigt:
Hvordan opstod fællesskabet De Grå Mænd?
Hvem bestemmer?
Hvordan finder I opgaverne?
Hvad laver I?
Hvad får I ud af det?
Hvor tit mødes I?

Efter kaffen fik projektgruppen set en lille flig af det De Grå Mænd kan og gør, f.eks. By-søen og Skoleskoven.

Kilde: De Grå Mænd.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments