Et smukt og stilfuldt balletdrama med stærke såvel skuespil som balletpræstationer. Fotografens håndholdte kamera fokuserer dog ikke så meget på det yndefulde i den romantiske forestilling som på det hårde, fysiske aspekt.
Balletstjernen Darling og hendes mand, koreografen Frans, skal på det kongelige teater opføre klassikeren “Giselle”. Efter et fald får Darling en tragisk nyhed: Brusken er nedslidt i lårbensknoglen. Darlings verden bryder sammen. Hvem er hun, hvis hun ikke kan danse mere?
Vises den 30. januar samt 1., 2. og 4. februar kl. 19.30 i Lønstrup Cafe Bio.
Dansk, drama, 2017, 103 min. + pause, instruktør: Birgitte Stærmose.