De lokale ølentusiaster i Hjørring Kommune var lidt for ivrige efter at mødes, da de annoncerede en ølsmagning på Café Chic Oldschool i Hjørring den 17. januar. Det foregår nemlig først lørdag den 17. februar klokken 19.30.
Café Chic Oldschool og Danske Ølentusiaster i Hjørring Kommune glæder sig til endnu et arrangement og denne gang med vintage ølsmagning på caféen i Jernbanegade. Der vil minimum være fem til syv vintage øl. For at kunne sammenligne vil der også blive serveret nye øl af samme mærke.
Prisen er 175 kroner per deltager. Tilmelding til Danske Ølentusiaster ved Arnold Simonsen på telefon 40611701 eller mail silkehalevej09@gmail.com