Flere fisk til danske fiskere

EU´s fiskeriministre blev i nat enige om en aftale, der betyder, at danske fiskere får større kvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

35

Allerede den 5. december kunne vi på den lokale webavis oplyse, at en ny fiskeriaftale mellem EU og Norge betyder, at kvoten for både torsk, kuller og rejer stiger efter nytår i Skagerrak og Nordsøen. Nu er EU desuden blevet enige om kvoter til fiskerne i Danmark.

EU´s fiskeriministre blev nemlig natten til onsdag enige om næste års kvoter til de danske fiskere. Aftalen betyder blandt andet, at danske fiskere i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kan se frem til større kvoter i 2016 for langt de fleste arter, oplyser FiskeriTidende.

– I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat får vi væsentlige kvoteforhøjelser for nogle af de vigtige arter for dansk fiskeri, konstaterer Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, der har fulgt forhandlingerne i Bruxelles tæt mandag og tirsdag og frem til afslutningen på forhandlinger ud på natten til onsdag.

Forhøjelserne betyder bland andet, at torsk i Nordsøen og Skagerrak forhøjes med 15 procent. Fangster af rødspætte, kulmule og kuller kan øges i 2016, ligesom der i Skagerrak/ Kattegat bliver en væsentlig forøgelse af kvoten på tunger og jomfruhummer, noterer FiskeriTidende.

Læs hele artiklen her: FiskeriTidende

Link til tidligere artikel: Glæde hos fiskerne også i Hirtshals

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments