EU og Storbritannien er ved at gøre klar til forhandlinger om det fremtidige samarbejde, som forventes afsluttet inden årets udgang.
For fiskeriet gælder det endda, at man har givet håndslag på, at en fiskeriaftale skal være færdigforhandlet ved udgangen af juni måned 2020. Det er en meget ambitiøs tidsplan, men for dansk fiskeri er det helt afgørende, at man får de fremtidige rammer for fiskeriet i Nordsøen på plads.
– Fra Danmarks Fiskeriforenings side er vi meget ærgerlige over, at Storbritannien har forladt EU. Vi fisker på mange af de samme arter og fiskepladser og har på mange måder været vigtige for hinanden i EU-samarbejdet de sidste 40 år. Vi respekterer briternes valg og har forhåbninger om, at der både fra EU’s og Storbritanniens side er velvilje til at sikre et gensidigt samarbejde om at sikre et fortsat bæredygtigt fiskeri i Nordsøen, siger Svend-Erik Andersen.
Brexit er en udfordring for dansk fiskeri: 40 pct. af de danske fiskeres fangster er over de senere år sket i britisk farvand, svarende til 30 pct. af værdien af de samlede danske landinger.
Derfor er Danmarks Fiskeriforening også medlem af ”European Fisheries Alliance (EUFA)”, som er et samarbejde mellem de europæiske fiskerflåder i de EU-lande, der traditionelt fisker i, hvad der nu skal kaldes britisk farvand. Alliancen repræsenterer over 18.000 fiskere og 3.500 skibe, alle direkte påvirket af Brexit. Alliancen er etableret for at sikre, at Brexit-aftalen tager højde for de socio-økonomiske vilkår i fiskerierhvervet og i de kystnære samfund i hele Europa.
– Det er vigtigt, at fiskerierhvervet i de lande, som har interesser i fortsat at kunne fiske i britisk farvand, står sammen og lægger pres på dem, som skal forhandle en kommende fiskeriaftale på plads, så vi fortsat kan opretholde et bæredygtigt fiskeri, siger Svend-Erik Andersen.
Danmarks Fiskeriforening står sammen med kollegaerne med det udgangspunkt, at en fremtidig fiskeriaftale bliver bygget på de samme grundprincipper, som vi kender i dag:
• Fri adgang til hinandens farvande og markeder for fiskeriprodukter
• En fordeling af ressourcerne, som vi kender i dag
• Fælles bæredygtig forvaltning af fiskebestandene
– Dertil kommer, at det er vigtigt, at en fiskeriaftale bliver en integreret del af den samlede aftale mellem EU og Storbritannien og ikke bliver taget som gidsel i de kommende forhandlinger, slutter Svend-Erik Andersen.
- Da Storbritannien tiltrådte EU i 1973, var der enighed om gensidig adgang til fiskeriområder i hinandens farvande og fælles bestandsforvaltning.
- Den nuværende fordeling af fiskekvoter i EU er baseret på en EU-aftale fra 1983, som også Storbritannien deltog i. Aftalen var et stort skridt fremad i udviklingen af den fælles fiskeripolitik (CFP) og introducerede kvotefordelingsnøgler (princippet om relativ stabilitet) og at forvaltning blev baseret på samlede tilladte fangstmængder.
- De kvotefordelingsnøgler, man blev enige om, tog hensyn til de historiske fangster i de forskellige farvandsområder i perioden 1973-1978 af EU’s medlemsstater.
- Der blev også taget hensyn til specifikke lokale overvejelser, såsom tilstedeværelsen af fiskeriafhængige samfund i hvert medlemsland.
- Efter Brexit vil Storbritannien ikke længere være omfattet af den fælles fiskeripolitik. Men britiske og EU-fiskere vil forsat udnytte de samme bestande. Det er derfor afgørende, at EU og Storbritannien bliver enige om et fælles forvaltningssystem for de godt 100 fælles bestande.
- Hvis Storbritannien lukker adgangen for EU-fiskeres adgang til britisk farvand i Nordsøen, farvandene vest for Skotland, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav samt Kanalen, vil det være meget uheldigt for fiskeriforvaltningen og bestandsudviklingen i de på pågældende farvande.
- Den britiske produktion af f.eks. skaldyr er stærkt afhængig af eksport, hvor gennemsnitligt 75% af produktionen har været eksporteret til det øvrige EU. I denne sammenhæng har Storbritannien haft fri og ubegrænset adgang til det europæiske marked.
Kilde: FiskerForum.
