Med citater som “Danmarks Dan Brown?” og “Dan-Brown-på-speed” vågnede forfatter Johan Ottosen op til anmeldelsernes dom da hans to første bind i spændingstrilogien, Stenens tid og Apokalypsens engle, udkom tidligere på året.
“Jeg kunne næste ikke tro mine egne øjne. De sammenligner jo mine bøger med en af mine største helte indenfor genren, hvis spændingsromaner indeholder alle de elementer jeg kan lide; historie, konspirationer, hemmelige selskaber og religion – krydret med lidt skattejagt. Alt sammen på en gennemresearchet baggrund.”
Det første bind i serien blev en Bog & idé bestseller.
“Jeg kan godt se at Stenens tid er lidt Dan Brown agtig, men på en dansk måde. Det handler om en journalist på Kristeligt Dagblads indlandsredaktion – som iøvrigt hader religion af et godt hjerte og af den grund aldrig sætter sine ben på Kirke & Tro redaktionen – som får overladt en sag af sin stedfar der skød sig selv i Tivoli 24 måneder senere.”
Men sammenligningen med Dan Brown holder ikke hele vejen igennem, mener Johan Ottosen. “Apokalypsens engle, der begynder fem minutter efter hvor Stenes tid sluttede, er mere ovre i technothrillerens fader, Tom Clancy´s, bolgade.”
“En Robert Langdon kombineret med James Bond.”
Stenens tid, 507 sider, hardcover med smudsbind, 299,-
Apokalypsens engle, 548 sider, hardcover med smudsbind, 299,-
Fås i Hirtshals Bog & idé.