
Hirtshals har tydeligvis landets koldeste badevand, hvilket måske kun er til glæde for vinterbaderne i klubben De kolde piger & drenge.
På den anden side må vi da bryste os af de rekorder, som vi nu en gang får tilskikket og oven i købet her gratis fra naturens hånd og serveret den 1. juli af DMI.
– Det så ikke desto mindre indbydende ud i morges, selvom vi alle var enige om, at det var noget koldere end sidste uge, fortæller Dorte Lyager fra De kolde piger & drenge.
Måske kan turisterhvervet så alligevel bruge rekorden overfor alverdens vinterbadere, men det begrænser nu nok målgruppen noget.