Danmarks største bogudsalg starter hos Bog & idé i Hirtshals

Bog & idé i Hirtshals inviterer onsdag den 29. januar indenfor til Danmarks største bogudsalg med et hav af stærke titler. Men selvom der er spot på de lave priser, er det stadig den gode læseoplevelse med mere inden i, der er i fokus.

229

Der er mange slagkraftige titler på programmet, når Bog & idé i Hirtshals onsdag den 29. januar slår dørene op til årets bogudsalg.

Traditionen tro byder udsalget på masser af besparelser, men ligeså vigtigt har det også været for Danmarks største boghandler at tilbyde bogudsalgets kunder nogle ekstraordinære læseoplevelser.

– Det er essentielt for os som boghandlere at kunne inspirere vores kunder og leve op til vores løfte om ’mere inden i’. Vi vil ikke bare sælge en god bog, men tilbyde læseoplevelser, man ikke glemmer og fortællinger, der går helt ind under huden, lyder det fra Anders Dahl Iversen, som er Markedschef i Indeks Retail, der er kædekontor for Bog & idé.

Derfor har man i Bog & idé samlet et bredt udvalg af stærke titler til bogudsalget, som indeholder noget for enhver smag – lige fra de krimislugende, til de historieinteresserede og helt ned til de yngste læseglade kunder.

Der er bl.a. store forventninger til de populære Jørgen Leth-titler, såsom Andreas Fugl Thøgersens ”Jeg har lyst til at vende tilbage til alting”. I to år har journalist, Andreas Fugl Thøgersen, fulgt i hælene på dokumentaristen og digteren, Jørgen Leth og skildret 80 scener fra Leths usædvanlige liv – fra Haiti til Aarhus og fra Pyrenæerne til København. For 50,- kan man komme med, når Leth generøst giver adgang til sine arkiver og taler om alt fra sex og depressioner til humor og kroppens forfald.

Store titler, små priser, bredt udvalg

Henriette i Bog & idé i Hirtshals har travlt med at gøre butikken og de mange nedsatte titler klar til kundernes rykind:

– Der er i år sat alt ind på at tilbyde et spændende udvalg til vores kunder. Der er især mange gode biografier på programmet, men også mange gode skønlitterære titler og flotte børnebøger,” lyder det fra Henriette. ”Og vi står selvfølgelig klar til at hjælpe vores kunder med at finde den helt rigtige bog til dem selv eller en de holder af.

En populær titel, der spås til at blive revet væk under bogudsalget, er ”Den gode datter” af Karin Slaughter – en af verdens mest populære og anerkendte krimiforfattere. For blot 40 kr. kan man lade sig opsluge af Slaughters bloddryppende thriller fyldt med stærke følelser og overraskende plottvist.

Blandt andre spændende titler er også ”De bortførte piger”, af Mary Lynn Bracht, som er en fiktiv historie baseret på de virkelige og brutale hændelser fra Anden Verdenskrig, hvor den japanske besættelsesmagt bortførte, torturerede og tvangsprostituerede op mod 200.000 koreanske kvinder. Også Game og Thrones-forfatteren, George R. R. Martins vampyr-roman, ”Feberdrøm”, forventes at stå højt på ønskelisten hos mange fantasy-fans. De to forskellige fortællinger kryber helt ind i knoglerne på læseren og kan til bogudsalget fås til bare 50 kr.

Læseoplevelser i børnehøjde

For de yngste læsere er der også et omfattende udvalg af titler på udsalg, såsom de klassiske Peter Pedal-bøger, der er sat ned til bare 30 kr. Børn elsker den nysgerrige abe, der som regel får skabt postyr hvor end han går. Og så er der det smukt illustrerede billedleksikon, ”Biler, tog, skibe og fly”, der med over 1.000 forskellige køre- og fartøjer er alle små og store transportentusiasters drøm. Ved udsalget kan det fås til blot 70 kr. – den perfekte gavebog.

Der er god grund til at kigge forbi bogudsalget fra begyndelsen. De første tre dage af udsalget, onsdag d. 29. til fredag d. 31. januar, er der nemlig 20 procents rabat på alle ikke i forvejen nedsatte bøger (gælder dog ikke udsalgsbøger samt bøger med stærk pris). Selve bogudsalget varer frem til 9. februar.

Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 100 butikker på landsplan.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments