Danmarks største bogudsalg finder du også hos Bog & idé i Hirtshals

Prins Henrik, mord og asiatiske smagseksplosioner er blot nogle af scoopene på Danmarks største bogudsalg, som også udfoldes hos Bog & idé i Hirtshals.

172
Foto: Arkiv.

Der er masser af personligheder at komme ind på livet af, mordgåder og inspiration til fx asiatiske smagseksplosioner ved middagsbordet, når Bog & idé i Hirtshals onsdag den 31. januar slår dørene op til årets bogudsalg.

Med helt op til 90 procent i rabat på tusindvis af bøger i de i alt 123 butikker landet over er det Danmarks ubetinget største bogudsalg. Tag med prins Henrik på hans rejse gennem livet med Danmarks dronning, Margrethe. Hør journalist Henrik Qvortrup forklare, hvad der gik galt i hans tid på Se og Hør.

Få et indblik i Thomas Helmigs erfaringer med kærlighedslivet, som har inspireret til hans mange hits. Eller hvad med at høre en foregangskvinde som Hillary Clinton fortælle om sine kampe i magtens mandeverden?

Masser af stærke biografier

Der er rig mulighed for at tage masser af store personligheder med hjem i sofaen og komme ind på livet af dem, når Bog & idé i Hirtshals onsdag den 31. januar indbyder til Danmarks største bogudsalg.

Hele 400 bogtitler er nedsat med op til 80 procent – og rigtig mange af dem er biografier om markante personligheder, faktisk hele 65 titler. Udover de allerede nævnte er det biografier om så forskellige mennesker som koldkrigspræsidenten Ronald Reagan, den frimodige forfatterinde Suzanne Brøgger, den folkekære dansktop-musiker Johnny Reimar eller teenagefænomenet Benjamin Lasnier.

Spring ud i nye forfatterskaber

Henriette i Bog & idé i Hirtshals har travlt med at gøre butikken og de mange nedsatte titler klar til kundernes rykind.

– Vi glæder os til at kunne byde indenfor til Danmarks største bogudsalg. For os er det et af højdepunkterne på året. Her har vi mulighed for at give kunderne en hel posefuld af oplevelser med hjem til sofaen til de mørke februar-aftner for stort set ingen penge. Vi kan inspirere til at springe ud i nye forfatterskaber eller give lyst til at eksperimentere i køkkenet med nye kogebøger, siger Henriette.

Blandt de mest markante titler er bl.a. spion-thrilleren ”Jeg er Pilgrim”, ”Afgrunden” af Kim Leine, Peter Høegs ”Effekten af Susan” eller Gunnar Staalesens stærke krimi ”Ingen er så tryg i fare”.

Når det gælder kogekunst, er der inspiration til nye lækkerier i fx Camilla Plums ”Helt i kage”, Louisa Lorangs indføring i texansk mad i ”Mit cowgirl-køkken”, vintermad på grillen i ”Webers vintergrill” eller smagseksplosioner fra Østen i ”Asiatiske Lækkerier” og ”Uimodståelig asiatisk”.

Udelivsentusiaster vil kunne nyde at følge Bonderøvens hverdag i ”Livet på Kastaniegården” eller at dykke ned i håndbøger om fx gamle danske frugtsorter, svampe eller kunsten at kompostere.

Til de mindste læsere er der masser af billedbøger og den første visuelle ordbog med engelske ord.

Der er god grund til at kigge forbi fra begyndelsen, for de første tre dage af bogudsalget er der 20 procents rabat på alle ikke i forvejen nedsatte bøger, dvs. onsdag 31. januar til fredag 2. februar.

Alle dage er det selvfølgeligt også muligt at shoppe på nettet på www.bog-ide.dk

Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med i alt 123 butikker landet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments