Danmarks Naturfredningsforening: Ulovlig sagsbehandling i Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er nu klar til at ekspresbehandle landmænds ansøgninger om at pumpe vand fra søer og åer for så at vande det ud på marken, men den hurtige sagsbehandling bliver kaldt ulovlig af Danmarks Naturfredningsforening.

1343
Foto: Arkiv.

I kampen mod tørken bruger landmand John Povlsen nu et nyt våben. En 45 år gammel gyllespreder, der pumper vand direkte fra Uggerby Å.

– Som du kan se her på marken, det ligner sådan en steppebrand, og det er ikke sikkert, vi får noget ud af det. Men gør vi ikke noget, får vi hvert fald ikke noget ud af det, fortæller John Povlsen om sine marker, der virkelig tørster efter vand.

John Povlsen har af Hjørring Kommune fået tilladelse til at pumpe vand op fra Uggerby A i 14 dage, som han kan bruge på sine marker.

Tilladelsen skal der søges om, og John Povlsen har fået godkendt sin ansøgning på rekordtid.

– Hvis man skulle glide ind i den almindelig ansøgningsprocedure, så ville der måske gå to-tre måneder før, man kan få lov, og så er det både koldt og mørkt til den tid. Så skal man have noget hjælp, så skal det være her og nu, fortæller Søren Smalbro (V), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune.

Udvalgsformand Søren Smalbro (V) fra Teknik & Miljø i Hjørring Kommune.

Men kommunens tiltag bliver beskyldt for at være ulovligt, fordi sagsbehandlingen ikke er grundig nok. Det mener Danmarks Naturfredningsforening. I følge dem skal sådanne vandingstilladelser sendes i høring, så der er mulighed for at, borgere kan gøre indsigelse.

– De bryder lovgivningen. Det er en form for kommunal selvtægt. Høringsfristen har opsættende virkning, og det betyder, at man må ikek tage en tilladelse i brug, før de fire ugers høringsfrist er overstået, fortæller Jørgen Jørgensen, der formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hjørring.

Hjørring Kommune mener dog, at den ekstraordinære tørke og situatitionens gør, at de kan dække sig ind under force majeure.

– Jeg mener, at når de siger, som de gør, så er det mere eller mindre for at stikke en kæp i hjulet på en ellers god idé, fortæller Søren Smalbro.

Fire landmænd har indtil videre søgt om tilladelse til at pumpe vand, men det er kun John Polvsen, der har fået lov. Danmarks Naturfredningsforening overvejer lige nu, om de skal gå videre med sagen.

Foto: Stefan Kjærgaard.
Kilde: TV2 Nord.

8 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Torben Hansen
5 år siden

Når Søren Smalbro eller Arne Boelt ikke kan redegøre for at de har lovhjemmel til at tilsidesætte gældende lov, må de også være klar til at tage konsekvensen og ansvaret.

Michael
5 år siden
Reply to  Torben Hansen

øh….ja Hvad ellers???

Jørgen Bing
5 år siden

SF i Hjørring byråd, er noget fortørnet over, at beslutningen er taget, uden på nogen måde at informere de øvrige partier/medlemmer Vi har derfor for flere dage siden efterlyst dokumentation for både lovligheden og bæredygtigheden i tiltaget – d.v.s. bevis for at Naturkommunen Hjørring ikke påfører vandmiljøet (som i forvejen er voldsomt trængt p.g.a. tørken) yderligere skade. Men vi har fortsat ikke modtaget noget svar, der afklarer disse spørgsmål.

Jørgen H. Poulsen
5 år siden
Reply to  Jørgen Bing

Så kan SF jo passende melde udvalgsformanden til politiet!
Hvis I altså har nos..r til andet end snak!

Carlo Cementkoger
5 år siden

Er der nogen som ved hvormange landmænd har søgt om tilladelse? Hvormange har fået lov? Eller hvormeget vand de må pumpe op fra åen?

Nadia
5 år siden

4 står der og en har fået lov. Han må pumpe vand op i 14 dg.

Jakob
5 år siden

Det er sku da for dumt tørke så lav vandstand i åen og så giver man landmænd lov til at pumpe fra vandløb lad os gøre det i alle vandløb der løber ud i sikeborgsøen så kan det ses og en turist attraktion kan blive tømt landmænd har lov til at lave boringer til at skaffe sig vand og er det ikke nok må de punge ud eller gå konkurs og lade gode landmænd komme til. Ja der er tørke men det er vilkårene vejret kan ikke ændres men ens forberedelse kan

Jens Horndrup
5 år siden

Det er jo typisk, at når det gælder landbruget, så skal de bare klynke lidt, så er alt åh så forfærdeligt, men hvis man kommer som privatperson, bliver man syltet ind i bureaukrati og skrankepaver.