Danmarks John erobrer snart igen Jye’s Bagbutik i Hirtshals

Mens Ole Bornedals fremragende film "Så længe jeg lever" ruller over de store lærreder, kan man glæde sig til, at Danmarks John snart igen vælter Jye's Bagbutik.

443

Hvad er i grunden mere dansk end håndmadder, Carlsberg, Tuborg, Rød Aalborg og John Mogensen? Næppe voldsomt meget andet.


Poul Nielsen har tidligere både i 2016 og 2017 budt velkommen til Danmarks John.

– Derfor byder vi også på lige præcis tre håndmadder, en Carlsberg eller Tuborg og en Rød Aalborg, når Danmarks John den 28. marts fra kl. 18.30 igen giver koncert i Jye’s Bagbutik, fastslår Poul Nielsen.

FlaskePostens udsendte skrev allerede efter første koncert hos Jye’s Bagbutik i 2016:

“At Brian Arnold i den grad har et udsende, der til forveksling ligner en lyslevende John Mogensen, gør det ikke alene, men med en åndsbeslægtet indlevelse og især sangstemme, nærmede han sig på utrolig vis det store ikon, som i popularitet stadigvæk kan måle sig med Kim Larsen.”

“Ikke bare fik vi med en som allerede nævnt umiskendelig indlevelse alle de kendte hits som blandt andet Nede I Møjet, Der Er Noget Galt I Danmark, Livet Er Kort og Så Længe Jeg Lever, men Brian Arnold fik også undervejs fortalt alle de vigtigste facts og sørgmuntre anekdoter om John Mogensen.”

Nærmere om prisen og billetter på 98944757 eller hos Jye’s Bagbutik på 29286560.

Link til tidligere omtaler af koncerter i henholdsvis 2016 og 2017:  John Mogensen genopstod med et brag af en koncert i Jye’s Bagbutik og Danmarks John væltede igen Jye’s Bagbutik

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments