Danish Music Awards Jazz 2017 transmitteres til Tversted Skole

Det er takket være Jazzy Days, at der bliver direkte transmission fra Danish Music Awards Jazz 2017 til Tversted Skole.

108
Formanden for Jazzy Days Niels Ole Sørensen. Foto: Jens Kranen Photography.

Danish Music Awards Jazz 2017 transmitteres mandag den 4. december kl. 19.30 direkte fra Bremen Teater i København til Tversted Skole.

For første gang nogensinde live streames den årlige prisfest DMA Jazz til udvalgte byer i Danmark. Tversted er som en af de få byer, igennem Jazzy Days, blevet udvalgt til at lægge rammer til det stort anlagt TV-show, som hylder den danske jazzbranche og sætter fokus på det forgangne års danske jazzudgivelser. To særpriser skal også uddeles, nemlig Jazz Live Prisen (som Jazzy Days modtog i 2008) og P8 Jazz Prisen (som Jazzy Days formand Niels Ole Sørensen modtog i 2015).

Tversted Jazzy Days står sammen med Tversted Skole for live streamingen, direkte fra Bremen Teater i København til Tversted Skole.

Værter er den altid veloplagte Master Fatman og sangerinden Birgitte Soojin.

Arkivfoto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments