I 398 dage blev Daniel Rye holdt som gidsel af Islamisk stat, og hans grufulde historie har afstedkommet den cavlingevindende bog af Puk Damsgaard, samt den aktuelle film af samme navn; “Ser du månen, Daniel”.
Nu kan du i Ugilt forsamlingshus selv stifte bekendtskab med både historien og Daniel helt tæt på den 16. april, 2020 kl. 19-21
BILLETTER KØBES VIA LINK
Omtale af foredraget:
I 13 måneder blev Daniel Rye holdt som gidsel af ISIS sammen med 23 andre vestlige gidsler, og han var det sidste gidsel, som slap levende fra Islamisk Stats berygtede fængsel i den syriske by Raqqa.
Efter en forhandling om løsesum, løslades Daniel Rye d. 19. juni 2014, hvorefter IS i sommeren 2014 dræber de tilbageværende gidsler, Daniels medfanger, én efter én, heriblandt amerikaneren James Foley. Jamen Foley blev det første offer for en videodokumenteret henrettelse af IS – en video der gik verden rundt. Under deres tilfangetagelse, blev han nær ven af Daniel Rye, og det var Daniel der viderebragte Foleys ”brev” og afsked til hans familie, som Daniel fik overbragt mundtligt og memorerede.
Af hensynet til hans sikkerhed, blev Daniel Ryes fangenskab først kendt for den brede offentlighed efter hans løsladelse, da medierne af samme årsag afholdte sig fra at dække historien. Mens Daniel var til fange iværksatte hans familie en indsamling til løsesummen, og kredsen af mennesker, der blev indviet i den offentlige hemmelighed, blev hermed større, hvilket var en stor risiko at løbe i projektet at få deres søn og bror hjem.
Vi gør opmærksom på, at billetsalget slutter allerede den 15. januar, 2020. For at foredraget skal blive bæredygtigt skal alle billetter være solgt (150 stk), så vi kan kun varmt anbefale at du bestiller din billet inden for kort tid for at støtte op om både arrangement, foreninger, det lokale samfund og fællesskabet.
Vi håber, tror på og krydser fingre for, at selv i Ugilt, Lørslev, Ilbro og omegn er der mennesker, som ikke kun synes det ville være et fantastisk projekt at støtte op omkring, men også har lyst til at møde Daniel tæt på, og høre hans fortælling.
Foredraget afholdes i Ugilt Forsamlingshus, Ugiltvej 304 ved Sindal.