Dagli’Brugsen donerede et ton ler til Yxengaard

Når man som ildsjæl brænder for noget, bliver det ofte lidt lettere at få andre til også at bidrage, som det netop igen er sket for folkene i Yxengaard.

18

Rollespil er måske nok en leg og hobby, når man som udenforstående ser på det, men for ildsjælene, der brænder for at skabe de ideelle rammer, lægges der bogstaveligt talt om ikke blod og tårer, så i hvert fald spandevis af sved i projektet.

Sådan forholder det sig naturligvis også med Yxengaard i Tornby Klitplantage. Stedet behøver ikke yderligere præsentation, da vi ofte har skrevet om det på FlaskePosten. Den seneste nyhed fortjener imidlertid at blive nævnt, idet et helt ton ler er blevet doneret til Yxengaard af Dagli’Brugsen i Tornby.

Den store ladning ler blev læsset på trailer med hjælp af elever fra G3 klassen på Muldbjergskolen. Leret blev derefter kørt ud i skoven, hvor det skal bruges til væggene på det nye langhus. Efter det hårde slid var der selvfølgelig mad over bålet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments