Dagli’Brugsen som Fugl Føniks i Bindslev

Fascinerende at følge den hurtige nedrivning af den gamle butiksbygning, hvilket gav frit udsyn til den nye og smukke Dagli'Brugsen i Bindslev.

26

Fugl Føniks er som bekendt et fabeldyr fra den persiske mytologi, hvor den er et symbol på genfødslen. Fuglen brændte ifølge overleveringen sig selv i sin rede.

På et tidspunkt herefter genopstod den så af sin egen aske, idet den dermed især i senere fortolkninger er blevet symbol på den nævnte genopstandelse og et liv efter døden.

På den måde giver det mening med parallellen mellem Dagli’Brugsen i Bindslev og Fugl Føniks. Fra mandag i denne uge og i løbet af få dage blev den gamle bygning nemlig revet ned og forsvandt fra jordens overflade.

Til gengæld fik man dermed fra vejen fuldt udsyn til den nybyggede og smukke butik bagved. Allerede den 19. marts er der så åbning og den 16. april holdes Grand Opening.

Derfor venter vi lidt med at afsløre for meget om og fra den nye butiksbygning, men forsøger at vende tilbage med et interview med uddeler Klaus Kold.

Link til tidligere artikler: Dagli’Brugsen Bindslev

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments