Dagens fødselar er Hans Ove Konnerup Møller hos MarineShaft

Hans Ove Konnerup Møller, som i dag fylder 85 år, er en usædvanlig herre, der stadig er at finde på arbejdsmarkedet, hvilket han ikke har planer om at ændre på, idet han fortsat er hos MarineShaft i Hirtshals.

1046

Tre til fire dage dage om ugen møder Hans Ove Konnerup Møller, der i dag fylder 85 år, stadig trofast og loyalt op hos MarineShaft A/S, hvor han igennem årene med sin uddannelse som civilingeniør har bidraget med mange løsninger til firmaets udvikling af specialudstyr til bl.a. mobile udborings- og maskineringsopgaver samt konstruktionen af virksomhedens nye hydrualiske presse, som kan trykke med op til 8.000 ton

Hans er født og opvokset i Sæsing. Efter gymnasiet kom han i lære hos A/S Ove Christensen i Hirtshals, hvor han blev udlært maskinarbejder i 1957. Herefter valgte han at uddanne sig til ingeniør og kom efter en kort årrække tilbage til A/S Ove Christensen, hvor han var i 23 år. At Hans Ove Konnerup Møller er en mand, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som aldrig er bange for at lære nyt, ses tydeligt i hans beslutning som 63-årig om at tage tilbage på skolebænken for at studere mobil kommunikation på Aalborg Universitet.

I dag bestemmer han selv sin arbejdstid, og han varetager med stolthed det såkaldte ”Bindslev mekaniske værksted”, hvor han også har sit kontor.

Om onsdagen holder værkstedet åbent, hvor mange tidligere kollegaer fra OC´s tid samt marineshaft mødes til en omgang morgenbrød, kaffe og en lille bjesk inden de sammen går ned i værkstedet og ”nørdler” med de gamle maskiner.

Hørelsen er ikke hvad den har været, men Hans Ove er stadig frisk og byder altid besøgende på en kop kaffe og en fransk vaffel eller småkage på værkstedet på Silvervej. Her deler han gerne ud af sin viden og hans mange spændende oplevelser og historier. Der gives også gerne et kompliment til en kvinde eller to.

Hans Ove bor i Hirtshals med sin hustru Birthe igennem 59 år. Han har 2 børn og 2 børnebørn.

Stort tillykke med fødselsdagen fra alle hos MarineShaft og os på FlaskePosten.nu!

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Leif Andersen
6 år siden

Hej Hans Ove, du hænger stadig ved, som en flue på en gammeldags fluefanger. Tillykke med de 85 år og alt godt for fremtiden

Kurt Berg
6 år siden

Tillykke med fødselsdagen Hans Ove jeg var sammen med dig i 4 år ved OC 1970 – 1974