Af Martabolette Stecher
Hirtshals
Da jeg var barn, var pengene små. I Hirtshals var der ikke så mange, der havde penge. Det var i hvert fald det billede, som jeg havde som en lille pige født ved fyret.
Bare 5 år gammel hjalp jeg fyrmesteren med at tage imod penge fra turisterne, der skulle op i fyret, hvis fyrmesteren skulle noget eller sov til middag. Det fik jeg en slikkepind for. Vi legede ofte i klitterne og ved leret eller i bunkerne fra krigen og talte kodesprog. På stranden fandt vi flasker og andet vragsgods skyllet op på stranden. Vi kunne indløse flaskerne ved købmand Ruby, der havde en gammel købmandsbutik på hjørnet ved Vestergade. Om søndagen kunne vi finde på og gå forbi kroerne, hvis der havde været nordmænd i byen eller fiskere, der havde haft en god fangst og brugt penge på færgekroen og måske ødslet lidt vel rigeligt og smidt omkring sig med pengesedler. En gang fandt vi faktisk hele 500 kr foran boghandleren.
Manglen på midler gjorde, at vi blev kreative og tænkte i muligheder for, hvordan vi kunne tjene penge. Jeg har samlet mange flasker på stranden, så jeg fx fik råd til at gå i biografen. Om lørdagen eller søndagen kunne vi børn også finde på at gå ned til købmand Aage Rasmussen’s butik og putte penge i de automater, der stod op af døren ind til købmandsforretningen, når den var lukket. Du kunne købe små mælkechokolader med den velkendte ko med en pige i de østrigske alper. Så rykkede du ud i glasset og kunne åbne ind til varen. Vi forsøgte flere gange at snyde maskinen med vores store femører, som vi håbede kunne gå for en femmer, men det var sjældent, at det lykkedes.
Da jeg blev ældre, begyndte jeg at lave lyngkranse, som jeg solgte fra vejen ved en lille bod til 20 kr for en krans. Jeg cyklede ud i Emmersbækskoven, hvor der var masser af lyng og købte halmkranse og ståltråd og bandt dem. Det var ofte turisterne, der købte af os. Jeg har også holdt tombolaer og cyklet gade op og gade ned råbende til alle områdets børn om alle de herligheder, vi solgte i vores bod. Om julen holdt vi julestuer, hvor vi solgte alt muligt julet med dekorationer, vi selv havde lavet – også nogle gange mine forældres julepynt, fordi jeg syntes, at de havde så meget. Der var ikke langt fra tanke til handling.
Senere blev jeg barnepige kun 11 år gammel og fik 4 kr i timen om dagen og 8 kr i timen om aftenen. Vi gik med barnevogne med babyer i og forestillede os, at det var vores egne. Jeg var også så heldig at få mulighed for at arbejde på Fyrklit i en meget ung alder. Faktisk var jeg kun et barn, da jeg gjorde rent deroppe og begyndte som barnepasser for gæsternes børn og som arrangør af børnefester. Jeg begyndte også at undervise i Electric Boogie og breakdance og havde flere hold i gang. Det var en herlig tid at kunne tjene sine egne penge. Sådan fortsatte det med jobs i havnegrillen ved færgen, i cafeteriet i hallen og flere rengøringsjob. En sommerferie arbejdede jeg også i valutaafdelingen i Jyske Bank.
Der var masser af muligheder for at skabe sig et helt fantastisk barne- og ungdomsliv i Udkantsdanmark, som jeg troede var verdens navle. Nu kigger jeg tilbage og tænker på, hvor heldig jeg har været ved at vokse op et sted med så store vidder, højt til humlen og store tanker om, at du selv kan gå efter det, du ønsker i livet – og det er jeg virkelig taknemmelig for. ❤️
Det handler blot om at gøre det.
God søndag!
Link til en af flere andre klummer fra samme skribent
