OPDATERES: Coronavirus giver flere og flere aflysninger af arrangementer i Hjørring Kommune

Coronavirus betyder blandt andet aflysninger i Bindslev, Hjørring og Vrå.

2295
Foto: Pixabay.

DET ER MED DYB BEKLAGELSE, VI MÅ AFLYSE FØLGENDE ARRANGEMENTER I ÆldreSagen Hjørring på grund af covid-19:
16. marts Årsmøde med spisning i selskab med Henrik Baloo Andersen
25. Marts Suppeaften
6. April Danmark spiser sammen
20. og 24. April Frihedssang 2020 – ALLSANG
27. April Foredrag med Ulrik Mårup Iversen
25. Maj Bestyrelsen ÆldreSagen Hjørring



Generalforsamling torsdag den 12. marts kl. 17 med Lærerkreds Nord på UCN i Hjørring er aflyst med henvisning til Covid19.



Hobby- og kunstudstilling på Bjergby-Mygdal Skole lørdag den 14. og søndag den 15. marts er aflyst med henvisning til Covid19.



Hirtshals Bridgeklub aflyser alle aktiviteter i klubben foreløbig til udgangen af marts.
Dansk Bridgeforbund har anbefalet denne aflysning p.g.a. smittefare ved Corona.

På Hirtshals Bridgeklubs vegne
Doris Nygaard



Bindslev spiser sammen torsdag den 12. marts er aflyst på grund af spredningen af corona virus.

– Aflever din billet i Brugsen, så får du pengene retur. Vi vender tilbage med en ny spis sammen dato, når der er mere normale tilstande, oplyser uddeler Klaus Kold.



På et møde tirsdag aften besluttede bestyrelsen for Lundergård Revyen ligeledes med stor beklagelse at aflyse årets revy, grundet den skærpede og usikre situation omkring Corona virus i Danmark.

Ganske vist er vi ikke forsamlet over 1.000 tilskuer pr. aften. Og ganske vist kender vi jo ikke situationen til april. Men vi finder det alligevel mest rigtigt at aflyse årets forestillinger nu grundet blandt andet:

– Revyen har ikke egenkapital til at modstå et år med underskud, eftersom vi udlodder hele vores overskud hvert år til LIUF

– Revyens stampublikum er i overvejende grad ældre mennesker, hvis helbred vi naturligvis tænker alvorligt på

– Vi kan risikere at publikum, af gode grunde, vælger at blive hjemme og svigte vores billetsalg, selvom det ikke er et offentligt påbud

– Evt. skærpede krav til hygiejne omkring servering af buffet-mad i hallen og evt. krav om f.eks. større afstand imellem stolene kan blive vanskeligt at efterleve

– Sygdom og/eller karantæne til blot en enkelt skuespiller eller hjælper, vil betyde at hele holdet på scenen bliver sendt hjem.

– Ved at aflyse nu, og ikke først om f.eks. en måned, så kan vi komme ud af forpligtelser overfor f.eks. lyd, lys, musik og leje af hal uden økonomiske konsekvenser.



Koncerten med Stig Rossen fredag den 13. marts i Idrætscenter Vendsyssel er også på grund af regeringens anbefalinger blevet aflyst eller i hvert fald udskudt.

Har du spørgsmål vedrørende billetrefusion eller lignende så kontakt i første omgang din DS afdeling eller DS hovedkontor på tlf. 35372422 eller følg opdateringerne på Danske Seniorers hjemmeside www.danske-seniorer.dk eller deres facebookside.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Købmand en
4 år siden

Synes det er noget fjollet at aflyse Lundergårdrevyen allerede nu.
Om et par måneder er vi garanteret videre med den ? influenzalignende sygdom, hvor der ikke er større dødelighed end ved en normal influenza.
Så er det da surt at Danmark i panisk frygt for en influenzalignende sygdom har lukket butikken helt og aldeles.
Så må vi jo desværre finde andre steder at samle vores beboere til en fed aften. Trist at vi så skal langt væk fra vores nærområde. ?
Landet er grebet af en fuldstændig overskruet panik. Desværre.

Hansi
4 år siden
Reply to  Købmand en

Jøsses for en holdning. Du har måske ikke svage medlemmer i din familie, men det kan der være andre der har. Kom nu ind i kampen og tænk dig lidt om, ikke kun på dig selv.