Coronatest lokalt i sommerlandet

Tjek her, hvor du kan blive coronatestet i det nordjyske sommerland i uge 34.

184

Region Nordjyllands mobile testenheder er til stede i det nordjyske sommerland for at coronateste både turister og lokale. Opgaven udføres for det statslige Testcenter Danmark. Se hvor du kan blive testet i uge 34.

Bliv testet uden tidsbestilling

Hele sommeren har Region Nordjyllands mobile testenheder kørt rundt i landsdelen for at teste for corona, og det fortsætter i uge 34.

Her kan alle over 12 år uden symptomer blive testet uden forudgående henvisning og tidsbestilling. Hvis der ikke er kø, så tager det kun 5 minutter.

I uge 34 – 17.-21. august – er testenhederne følgende steder:

Hirtshals: 18. august kl. 10-15, Hirtshals Havn, Havnegade 26, 9850 Hirtshals

Skallerup: 17. august kl. 9-15, Skallerup Seaside Resort, Nordre Klitvej 21, 9800 Hjørring

Skagen: 19. august kl. 9-15, Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, 9990 Skagen

Blokhus: 17. august kl. 9-15, Blokhus Turistbureau, Springvandstorvet 4, 9492 Blokhus

Læsø: 20. august kl. 13.30-18, Byrum Hovedgade 56, 9940 Læsø

Aalborg Lufthavn: Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby

17. og 18. august kl. 11-13 og kl. 16.15-17.30

19. og 21. august kl. 11-14 og kl. 16.15-17.30

20. august kl. 11-14 og kl. 15.15-17.30

Andre muligheder for at blive testet for corona

Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet. Her skal man imidlertid bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk

De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.

Hvis du har symptomer på corona, skal du have en henvisning fra din læge til at blive testet på et af regionens hospitaler. Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.

Selv om ferietiden for mange er ved slut, fortsætter Region Nordjylland efter uge 34 den mobile testindsats. Der testes fortsat rundt omkring i regionen, ved grænserne for indrejse fra udlandet – det vil sige ved færgehavnene i Frederikshavn og Hirtshals og i Aalborg Lufthavn. De mobile testenheder vil også løbende blive sat ind, hvis der kommer lokale udbrud med stigende smittetryk.

Yderligere oplysninger

Her kan du kan finde den til enhver tid opdaterede liste over, hvor de mobile testenheder vil være i den kommende uge.

Der kan forekomme ændringer af tidspunkter og teststed, og helt nye teststeder bliver tilføjet efter behov.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments