Coronasikre bålfester

Høj musik var noget nær de eneste sager, Nordjyllands Politi blev sendt ud til tirsdag aften.

256
Alt foregik under fornuftig iagttagelse og overholdelse af alle coronakrisens forholdsregler også i Fun-Park samt resten af det nordvestlige Vendsyssel.

Sankt Hans Aften 2020 kommer til at gå over i historien som en af de mere rolige.

Forbuddet mod at forsamles flere end 50 på ét sted resulterede i en yderst stille aften for politiet, der ikke modtog anmeldelser om hverken vold eller anden tumult i forbindelse med aftenen.

Kun for høj musik til private Sankt Hans-fester og studenterfester i villaer og lejligheder blev det til.

– Vi var da ude til en del af dem, men folk fulgte vores anvisninger og skruede hurtigt ned, så det er gået nemt alle steder, fortæller vagtchef Torben Larsen.

Ifølge vagtchefen nåede festarrangørerne i flere tilfælde selv at skrue ned for musikken, inden patruljerne nåede frem.

– Så alt ialt en meget rolig Sankt Hans-aften må vi sige, lyder det fra Torben Larsen.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments