
Da andre virksomheder har fået øje på, at de har dygtige medarbejdere, så søger de nu efter en ny, stærk spiller, der både kan supportere lederteamet om bord, samt arbejde tæt sammen med bl.a. økonomi- og HR-afdelignerne i land hos Fjord Line.
I det daglige vil du referere til Business Manager Onboard Services, der er ansvarlig for den kommercielle del af skibet.
Primære arbejdsopgaver:
- Daglig rapportering af regnskab
- Kvalitetssikre efter gældende regler
- Bindeled mellem IT på skib og på land
- Ansvarlig for kassesystemet, kassebeholdning og kontanthåndtering
- Opdatering af vagplansystem
- Sikre korrekt bemanding i samarbejde med afdelingsledere
- Ansvarlig for indlevering af hviletider og rejseafregning efter gældende regler
- Bindeled mellem skib og regnskabsafdelingen
- Månedsafslutning
- Indkøbsrutiner i.h.t. budget
- Budgetter
- Analyser og rapportering
- Referent ved diverse møder
- Kabineplaner for personalet ombord
- Interne overførsler, brækage, varemodtagelse og varebestilling
- Oprettelse af nye salgsartikler
- Enkelte gæsterelaterede opgaver
- Melder ideer om udvikling og optimering af forretningen til nærmeste leder
Din faglige profil:
- Uddannet inden for regnskab eller administration
- Erfaring med Office-pakken og specielt Excel
- Flydende i minimum et af de skandinaviske sprog og generel forståelse for resten
- Minimum at kunne læse og tale engelsk
- God talforståelse
Din personlige profil:
I Fjord Line arbejder vi med en kompetenceprofiler for vores medarbejder, og derfor har vi følgende krav til din personlige profil:
- Faglighed Du skal være fagligt dygtig og kunne levere kvalitet i dit arbejde. Samtidigt skal du også være stolt af din faglighed og ønske at blive ved med at dygtiggøre dig.
- Service Du er Fjord Lines ansigt udadtil, når du bevæger dig rundt mellem gæsterne, og derfor skal du selvfølgelig kunne give gæsterne service i topklasse. Men det er også vigtigt at give god service til dine kollegaer på både land og til søs.
- Samarbejde Skibet er en stor arbejdsplads med mange forskellige afdelinger og ansatte. Derfor er det vigtigt, at du er god til at løse opgaver i samarbejde med andre. Samtidigt skal du også have stor forståelse for samarbejdet på tværs af skibene og kontorerne i land.
- Stabilitet Din leder og dine kollegaer skal kunne regne med din indsats. Derfor skal du være stabil i din arbejdsindsats og altid kunne støtte, når det er nødvendigt – derved kan du forvente det samme fra dine kollegaer og leder.
Specielt for denne rolle, så forventer vi også følgende af din profil:
- Analytisk
- Kreativ og resultatorienteret
- Fleksibel og omstillingsparat
- Selvstændig
- Handlingsorienteret
- Ansvarlig
- Loyal over for Fjord Line og strategien – er en ambassadør udadtil
- Forretningsforståelse og kommerciel indsigt – ser afdelings succes som et bidrag til helheden
Fjord Line er et innovativt rederi, og derfor udvikler diverse roller i rederiet sig løbende for at tilpasse sig den generelle udvikling i Fjord Line. Dermed søger vi også en kandidat, der kan være proaktiv og komme med indspark til opgavefordelingen, da vores succes bunder i samarbejde på tværs af organisationen.
Vi tilbyder:
- Forventet ansættelse hurtigst mulig
- Godt arbejdsklima med gode kollegaer
- Om bord i 14 dage, efterfulgt af 14 dages fri
- Arbejdsplads med personlig udvikling
- Lønnen følger overenskomsten mellem Fjord Line Danmark A/S og Metal Maritim
- Lønnen er en nettolønsordning, da skibene sejler under DIS, og du derfor ikke betaler skat, hvis du er bosiddende i et EU-land
Hvis du synes det lyder som en spændende stilling og du samtidigt udviser Handlekraft, Ansvar, Respekt og Engagement, så skynd dig at sende din ansøgning (vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget før tid, hvis rekrutteringen går hurtigere end antaget).
For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så er du velkommen til at sende en mail til HR-partner David Rasmussen på [email protected].
Antal ledige stillinger: 1
Søg jobbet online
Vigtige datoer
Offentliggjort den:
15. januar 2018
Sidste dag annoncen er aktiv:
4. februar 2018
Ansøgningsfrist:
4. februar 2018
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Virksomheden tilbyder
Ansættelsesform: Fast ansættelse
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Kontaktpersoner
David Rasmussen
97963040 (Telefon)
Arbejdsgiver
Hotel & Service om bord
Dalsagervej 9
9850 Hirtshals
(Arbejdspladsen ligger i Hjørring kommune)
Ansøgning
Søg ovenfor via virksomhedens hjemmeside
Annonce ID
4739403
Rederiet Fjord Line
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.
Vores mission hedder ‘Moving People’, og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad.
Prisvindende færger passer på miljøet
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler
Meget mere end blot færgeoverfart
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien.
I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag.
Parat til fremtidens færgefart
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design.
Kilde: Jobindex.dk