Coast2Coast arrangerer
Hjørring 775 års Jubilæumsløb

Der er maksimalt plads til 400 deltagere fordelt på de fire distancer, så det handler om at komme først.

194

Hjørring kan den 28. marts 2018 fejre 775 års jubilæum som købstad, og i den forbindelse vil der over en periode være en masse aktiviteter i Hjørring by – også i løb.

De lokale eventmagere Coast2Coast bidrager til festen med at arrangere et jubilæumsløb lørdag den 31. marts på 7,75 kilometer, hvor omdrejningspunktet bliver Rådhuset på Springvandspladsen midt i Hjørring by.

Hjørring 775 års Jubilæumsløbet vil have fire distancer:
– ½ Marathon
– 15,50 kilometer
– 7,75 kilometer “Walk”
– 7,75 kilometer

Rundt på de 7,75 kilometer vil deltagerne stifte nærmere bekendtskab med:
– Bryghuset Vendia
– Alletiders Vin
– Retten i Hjørring
– Vendsyssel Historiske Musseum
– Folkeparken
– Sct Knuds Kilde
– Christiansgave

Start og mål bliver på Springvandspladsen midt i Hjørring.

Tilmelding og Tidtagning: Sportstiming.dk og NordEvent/Coast2Coast

Der er maksimalt plads til 400 deltagere fordelt på de fire distancer, så det handler om at komme først, hvis du vil med på turen.

Start tidspunkt:
– ½ Marathon – klokken13:00
– 15,50 kilometer – klokken 13:45
– 7,75 kilometer “Gå tur” – klokken 14:00
– 7,75 kilometer – klokken 14:30

Pris:
– 7,75 kilometer “Walk” – 100 kroner
– 7,75 kilometer – 100 kroner
– 15,50 kilometer – 100 kroner
– ½ Marathon – 150 kroner

Med i prisen er ud over en super oplevelse i Hjørring:
– Godt opmærket rute rundt i Hjørring indre by
– Stort lækkert depot i målområdet
– Tidtagning, diplom og medalje til alle
– En let forplejning efter løbet
– En øl eller sodavand efter løbet
– Mindre depoter og forplejning rundt på ruten

Depot og forplejning:
Der vil under og efter løbet være: vand, saft, cola, kakao, banan, appelsin, chips, slik og chokolade.

Rute og opmærkning:
7,75 km rute i Hjørring bymidte, samt de omliggende grønne områder.
Opmærkning med orange kegler, minebånd, lyserøde flag og pileskilte
Se ruten her: coast2coast.nu/ruten

Tidtagning, Diplom & medalje:
Der vil være Tidtagning, diplom og medalje til alle ved gennemførelse.

Bad, omklædning og toilet:
Der er toilet ved start/mål, samt enkelte steder rundt på ruten
Der vil ikke være mulighed for bad og omklædning

Parkering:
– Der er gratis parkering ved for eksempel Mammutpladsen, Sct. Olai Plads og Trianglen Parkeringsplads
– Alle tre pladser ligger få minutters gang fra start og mål.

Bemærk:
– Ruten er røgfri og arrangørerne henstiller til, at man bruger rygekabinen ved Metropolen
– Deltagelse er på eget ansvar
– Ved afbud eller udeblivelse betales start gebyr ikke retur.

Arrangørerne:
Bag Coast2Coast løber tre Glade Nordjyske LøbeTosser, som de kalder sig:
Kent Jørgensen – Rico Eiersted – Christian Bak. Den 22. juni laver de igen et arrangement, der lever op til navnet – fra kyst til kyst.

Du kan læse mere om Hjørrings 775 års jubilæumsfest på Facebook siden: Hjørring 775 år

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments