Cirkus Trapez kommer til det nordvestlige Vendsyssel

Hos Cirkus Trapez hylder vi i år, at cirkus fylder 250 år. Det er nemlig præcis 250 år siden, at cirkus startede som underholdningsindustri.

82

Hos Cirkus Trapez synes de, at det er vigtigt at værne om cirkus som et vingesus og en nostalgisk rejse tilbage i tiden, og det markerer vi i dette års forestilling.

At cirkus rent faktisk opstod, fordi de mange krigsheste efter Syvårskrigen (1756-1763) skulle holdes i træning, er det nok de færreste, der ved. Og at det var en kommandobefalingsmand, der opfandt den runde manege for at folk bedre kunne se, hvad hestene lavede, er der nok slet ingen, der ved.

Senere kom der gøglere, jonglører, akrobater, musikere og klovne til, og så kom det mere til at ligne cirkus, som vi kender det i dag – det er den historie vil vi fortælle i vores 2018 forestilling.

En familievenlig forestilling med fokus på nostalgien og eventyret

”Meningen med vores forestilling er først og fremmest at hylde den verden, som vi alle holder så meget af. Cirkus er for vores familie hele livet, og derfor vil vi gerne fortælle historien om, hvordan cirkus blev til”, fortæller stifter af Cirkus Trapez Isabella Enoch. ”Cirkus er hårdt arbejde, men det er også historien om sammenhold og mange nationaliteter, der mødes på kryds og tværs og om, at når musikken først spiller og forestillingen er i gang, så glemmer vi alt om det hårde arbejde, ligesom publikum lader sig tryllebinde af den autentiske stemning, der spreder sig i teltet. For i cirkus er det rigtige mennesker, og der er ikke ”råd” til at kikse sit nummer, og falder man, så slår man sig”, fortsætter Isabella Enoch.

Cirkus Trapez har i de to sæsoner, hvor cirkusset har været på landevejene høstet store roser for, at skabe en hyggelig og familievenlig forestilling, der er i øjenhøjde med sit publikum, og den linje vil man forsøge at føre videre med dette års forestilling. ”Vi skal være lige præcis det, som cirkus er for de fleste, nemlig en underholdningsform, der kommer ud til selv de mindste byer i Danmark, og hvor folk kan lade sig rive med på en rejse, hvor man glemmer alt om tid og sted. Der skal være noget for de helt små, de lidt ældre børn, for forældrene og for bedsteforældrene”, udtaler Isabella Enoch. Disse ambitioner vil Cirkus Trapez indfri ved at skabe en autentisk forestilling, hvor der er plads til alle både i og udenfor manegen

Lidt om forestillingen

Årets forestilling byder blandt andet på et nostalgisk tilbageblik på tilblivelsen af cirkus. Der vil være ponyer, akrobatik, en syngende cirkusprinsesse, en jonglør, et antipode nummer (en kvindelig artist der jonglerer med fødderne), luftakrobatik, en elefant, æsler, rola rola, friserheste, geder, køer og selvfølgelig en hamrende sjov klovn.

Man kan blandt andet opleve:

  • Bernhard Kaselowsky med sine heste og ponyer
  • Betagende show med vores skønne geder og køer (ja de findes i cirkus)
  • Vidunderelefanten Ramboline – der også har optrådt som filmstjerne
  • Natalie Enoch – jonglørnummer – nu også med fødderne
  • Vores sjove og underholdende portugisiske klovn Angelo Chaves
  • Erica Chaves – med et nervepirrende luftnummer

Løkken, Furreby Kirkevej04-07-2018 19:00Køb billet nu
Løkken, Furreby Kirkevej05-07-2018 19:00Køb billet nu
Lønstrup, Sportspladsen06-07-2018 17:00Køb billet nu
Hirtshals, GL.Rådhus07-07-2018 17:00Køb billet nu
Hirtshals, Gl Rådhus08-07-2018 19:00Køb billet nu
Tversted, Markedspladsen09-07-2018 19:00Køb billet nu
Tversted, Markedspladsen10-07-2018 18:00Køb billet nu

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments