Christiansborg indtager Naturmødet 2018

Samtlige partier har givet tilsagn om at deltage i en partilederrunde på Naturmødet torsdag den 24. maj kl. 17 til 18.30 i Thunderdome.

227

Partilederrunden er den foreløbige kulmination på den landspolitiske opbakning til Naturmødet 2018.

Sidste år deltog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og en række andre folketingspolitikere i flere debatter, men i år opgraderer partierne deres deltagelse i Naturmødet.

Under partilederrunden torsdag den 24. maj kl. 17 til 18.30 vil politikerne debattere aktuelle naturpolitiske emner omgivet af et engageret publikum i Thunderdome. Debatten styres på professionel vis af Ask Rostrup, som mange vil kende som studievært på TV Avisen og fra DR’s politiske program Langt fra Borgen. Ask Rostrup har desuden stået i spidsen for tidligere partilederrunder i forbindelse med folketingsvalg på DR1.

Partilederrunden bliver uden tvivl et af de store tilløbsstykker under Naturmødet 2018. Derfor sørger Naturmødet for, at runden også kan følges på storskærm udenfor Thunderdome.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments