Charlotte Jeppesen bliver instruktør hos LOOP Hirtshals

Indehaver Michael Nielsen har nu ansat Charlotte Jeppesen på deltid som instruktør i det nye fitnesscenter LOOP Hirtshals.

98

Det er endnu Kræmmergaardens skilt, der står på tagryggen over indgangen, men indenfor er man ikke længere i tvivl om, at man er i et lokale, hvor der skal dyrkes fitness efter konceptet bag LOOP.

Da vi sidst talte med Michael Nielsen mellem jul og nytår, var renoveringen af lokalerne først lige begyndt, men bare tre uger senere er der altså bestemt ikke længere noget at tage fejl af, mens montørerne er i gang med at opstille de flotte maskiner i det nye LOOP Hirtshals.

– Det bliver rigtig godt at komme i gang med det her, som jeg er helt sikker på, at der er en stor efterspørgsel på, fordi det er noget helt andet end det, som bliver tilbudt i eksempelvis Hirtshals Idrætscenter, fortæller Charlotte Jeppesen, der netop er blevet ansat som instruktør på deltid af Michael Nielsen.

– Det er virkelig helt anderledes, fordi det giver mulighed for individuel træning både for motionister og sportsfolk, men samtidig åbner op for det sociale samvær, der ligger i at kunne aftale at træne sammen nogle stykker, så man holder hinanden op på at møde frem på aftalte tidspunkter, tilføjer Michael Nielsen.

– Vi overvejer også på lidt længere sigt måske at lave LOOP for børn, hvis interessen er der, fordi konceptet her med LOOP Light kun er for voksne, da der ikke er instruktør på hele tiden, forklarer Charlotte Jeppesen, som desuden har firmaet CJ Bogføring.

– Det roder lidt endnu, men håndværkerne skal nok blive helt færdige og få det hele til at fungere i god tid før vores åbning på lørdag kl. 10, forsikrer Michael Nielsen, mens han viser rundt i det store og lyse lokale sammen med Charlotte Jeppesen.

Hvis man tilmelder sig senest på åbningsdagen, kan man vinde et mini cruise med Fjord Line eller et af to gavekort på 1.000 kr. til Spar Hirtshals. Allerede nu er der masser af tilmeldinger og næsten 500 likes på Facebook.

Før åbningen lørdag den 30. januar kan man desuden tilmelde sig personligt ved fremmøde torsdag den 28. januar mellem kl. 16.00 og 18.00.

LOOP Hirtshals
Vestergade 17
Hirtshals
Tlf: 41 74 62 53

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments