
Linjeløbets rute går op omkring Hellehøj, over til Højrup og ned gennem Snevre for at krydse motorvejen ved tilkørslen ved Bjergby.
Kom endelig ud og hep på de mange licensryttere, lyder opfordringen fra Cykle Clubben Hjørring. Ungdom starter kl. 9, hvorefter sidste rytter nok er i mål mellem kl. 15 og 16.
– Jeg vil opfordre alle til ikke at cykle lørdagens træningstur på ruten, som bruges til selve cykelløbet. For nogle få år siden var der et kæmpestyrt på Hellehøj ned mod Asdal. To motionister nåde ikke væk fra vejen og blev påkørt bagfra. Den ene motionist brækkede lårbenet ved styrtet, hvor der nok var 30 cykelryttere, der væltede, fortæller Kurt Brandi Andersen fra CCH.
– Synes bestemt, at I skal kigge ud og se løbet, slutter Kurt Brandi Andersen.
Kilde: CCH.
Foto: Arkiv.