Campingpladser i fokus del 3.

FlaskePosten har i løbet af sommeren taget kontakt til flere campingpladser rundt i kommunen. Dette af den primære grund, at vi gerne ville vide hvilke ting der gør netop deres campingplads et besøg værd. Vi har været i kontakt med ejerne af de respektive pladser, og hørt deres bud. I går var det Hirtshals Camping.

12
Foto: Arkiv.

Hirtshals Camping bliver bestyret af Jørgen og Conni Eriksen, samme Jørgen og Conni er også ejerne af Hirtshals Vandrehjem. Hirtshals Camping ligger på Kystvejen 6, så nær Vesterhavet man faktisk kan komme.

Pladsen tilbyder hytter, legeplads, rene og gode faciliteter samt en havudsigt der kan tage vejret fra de fleste. Foruden alt dette er pladsen så tilpas tæt på Hirtshals centrum at man kan nyde de seværdigheder som Hirtshals har at tilbyde.

Pladsen er udstyret med cirka 200 pladser til campingvogne, telt eller autocampere. Derudover tilbyder pladsen muligheden for at tilbringe sin campingferie i en af deres 13 hytter.

Jørgen og Conni blev bestyrer af Hirtshals Camping i november 2014, og der har været meget at lave lige siden. Blandt andet har Jørgen og Conni lyttet meget på deres gæster, hvor flere af dem er tilbagevendende på 27. år. Dette har gjort, at det er en campingplads i konstant udvikling.

Hirtshals Camping er også en kæmpe transitcampingplads, da færgetrafikken til og fra Hirtshals meget ofte inkluderer campister. Derfor har Jørgen og Conni også en natholdplads til de gæster der ankommer meget sent, og måske skal på farten igen tidligt.

Da FlaskePostens udsendte spørger Jørgen om nogle af de ting der gør deres campingplads et besøg værd, er det første der bliver nævnt, beliggenheden. Nede for pladsen ligger Hirtshals strand, og den er så tæt på at man næsten kan høre havets brusen. Dette gør det ideelt til en strandferie, hvor der kan bades og gæsterne kan sole sig.

Et andet plus ved beliggenheden er også Hirtshals by. Det tager cirka 5 minutters gang før man står ved den Grønne Plads i Hirtshals. Derfor kan Jørgen og Conni altid henvise deres gæster til et godt spisested, en aktivitet eller andet som Hirtshals har at byde på, hvilket Jørgen fortæller at de gør meget ofte.

Noget andet Jørgen nævner er også åbningstiderne. Receptionen åbner klokken 06.30 og lukker først igen klokken 23.00. Dette gør at mange af de campister, færgen bringer, ikke kommer forgæves når den sidste færge ankommer Hirtshals om aftenen.

FlaskePosten takker mange gange for besøget, og ønsker Jørgen og Conni en fortsat god sæson!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments