Tornby Strand Camping er ejet af Tove og Morten Jensen. Pladsen ligger på Strandvejen 13, på vej mod Tornby Strand og tæt på Tornby Klitplantage.
Campingpladsen tilbyder indendørs svømmepool, med babybad og boblezone samt indendørs legerum. Udenfor er der endnu en pool med børnebassin, denne pool bliver opvarmet.
På pladsen er der en stor legeplads med hoppepuder og legestativ. Hvis man hellere vil konkurrere med sit golftalent, forefindes muligheden for at tage et spil minigolf.
Campingpladsen har desuden egen købmand med alle de dagligvarer man kunne få brug for på sin ferie.
Der er plads til cirka 400 campingenheder, og der udlejes hytter, campingvogne og værelser.
Tornby Strand Camping ligger så tæt ved Tornby Strand at det ingen tid tager at gå turen til vesterhavets skønne brusen. Foruden at pladsen ligger i gåafstand til stranden er den også omkranset af skov til alle sider. Dette gør at campingferien på Tornby Strand Camping fører en meget tæt på natur, fuglekvidren og muligheden for at se et spændende dyreliv.
Da FlaskePosten spurgte indehaver Morten Jensen, om de fem ting der gør Tornby Strand Camping en fantastisk campingplads, var han hurtig til at nævne størrelsen på campingpladsen. Der er plads til store og små, børn og voksne, store autocampere og små telte. Alle får simpelthen plads til at campere i hvad man lyster, og der er aktiviteter for børn og voksne.
Endnu et plus ved campingpladsen i Tornby er at den har åbent hele året, dette giver god mulighed for at fastliggere kan blive på stedet. Skovene omkring Tornby camping er også et flot syn i vinterperioderne.
De moderne, rene og meget servicemindede bygninger, arealer og områder er også et plus på Mortens liste. At tingene er i top gør at campingferien bliver en behaglig oplevelse.
Morten nævner også Tornby Strand, som i hans bog er lokalområdets bedste badestrand.
Svømmepoolen, både indendørs og udendørs er også nævnt. Det er helt sikkert et plus i de varme sommerdage at campisterne lige kan blive kølet af med en forfriskende dukkert. På de knap så varme dage kan dukkerten stadig gennemføres, enten indenfor eller i den opvarmede pool udendørs.
Endvidere er der maskotten Trampe, som er elefant der underholder børnene med sang og aktiviteter. Trampe har også en hule, hvor der kan spilles airhockey, bordtennis eller tegnes i tegnehjørnet.
FlaskePosten takker Morten og Tove på Tornby Strand Camping for besøget, og ønsker dem en fortsat god sæson!